Provstestillinger kigges efter i sømmene

Kirkeministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på provsteembedets fremtid. Provsternes egen formand hilser initiativet velkomment.I mange tilfælde har rekruttering af provster efter den nuværende model med internt opslag givet problemer. Dels har der manglet kvalificerede ansøgere, dels har kvalificerede ansøgere ikke søgt.
Endelig har der i en del tilfælde hersket uklarhed hos de implicerede parter om henholdsvis menighedsrådets, provstiudvalgets og biskoppens rolle i disse sager.
Desuden har indholdet af provstens arbejde ændret sig væsentligt i de senere år. Den oprindelige provsteopgave fra før tjenestemandsreformen er over tid ændret meget væsentligt.
Der er i dag, ud over en præstestilling og en tilsynsfunktion, tale om en chefstilling med administrative opgaver og et ikke uvæsentligt ledelsesansvar. Spørgsmål som forholdet mellem ledelsesopgaver og kompetencer, provsternes funktion som arbejdsgivere og differentierede stillingsbeskrivelser er del af kommissoriet for arbejdsgruppen.
På det nyligt overståede årsmøde i provsteforeningen var der udbredt tilfredshed med, at dette udredningsarbejde nu er gået i gang, fortæller formanden for foreningen, Paw Kingo Andersen.
– Det er et projekt, vi har arbejdet på i tre år. Derfor er vi voldsomt glade for, at ministeren nu har nedsat udvalget. Provstens position som forandringsagent lader til at være kommet for at blive. Det kaster mange projekter af sig rundt om i provstierne, og arbejdsbyrden er vokset.
– Herudover er der alle problemerne med, at provsterne skal lede provstiets strukturudvikling uden reelt at have magtbeføjelserne til at gennemføre de nødvendige forandringer, fordi beslutningskompetencen ligger i menighedsrådene. Det skal vi finde en løsning på, pointerer provsten.