Religiøse hospitaler er bedst

Katolske og andre kirkelige hospitaler er mere effektive og giver bedre hjælp til syge end landets øvrige hospitaler. Det fastslår en amerikansk undersøgelse, som er foretaget af Thomson Reuters i USA, skriver Kristeligt Dagblad. En undersøgelse af 255 forskellige hospitaler viser, at dødsraten og antallet af medicinske komplikationer er markant lavere på kristne hospitaler, sammenlignet med andre hospitaler.
– Fordi vores arbejde er rodfæstet i Jesus, som selv helbredte syge, så er det kun den bedste hjælp, der er god nok, fortæller talskvinde for de katolske biskopper i USA, Mary Ann Walsh, til nyhedsbureauet ENI.