Gospelkor går i studiet med soulstjerne
Gospelsangerinden Lillian Boutté fra Hamborg har sagt ja til at gå i studiet med Gospelkoret Lusangi fra Kolding, når de efter næsten 35 år indspiller deres første cd.
– Vi har efterhånden lavet en lille håndfuld koncerter med hende og føler næsten, hun er vores. Så det er dejligt, at hun vil gøre cden endnu bedre med sin unikke stemme og sit fantastiske nærvær, siger korets næstformand, Pia Henriksen.
Lillian Boutté er kendt for sine fortolkninger af gospelmusikken, som hun har helt inde under huden fra sin opvækst i Sydstaterne i USA.