Hvor er der liv?

I Afrika har jeg ofte lagt mærke til kirkernes specielle navne. En af dem hedder simpelthen ”Here’s Life”. Her er der liv.Jeg ved ikke, hvad slags kirke, det er. Men jeg får altid mere lyst til at gå hen i sådan et skur end til de store katedraler.
For de har fået færten af det, det hele drejer sig om. Livet. Det åndelige liv. Guds nærvær. Helligåndens kraft. Vi kalder det noget forskelligt, men har man først smagt det, vil man altid længes efter mere af det. Og man har det ikke godt, hvis man i kirken kun får menneskeord, aktiviteter og andre efterligninger af det ægte liv. Man véd, der er noget mere – noget bedre.

Jeg kom til at tænke på den lille kirke med det dejlige skilt i forbindelse med den situation, de troende i Folkekirken befinder sig i netop nu. Politikerne har taget magten, som det er sket så ofte før i kirkens historie. De vil pådutte kirken deres egne sager. Og der er desværre altid en masse folk inden for kirken, som er villige til at gøre, som magthaverne eller folkestemningen ønsker.
Men hvis man er mere optaget af menneskefrygt end af gudsfrygt, så tager man altid fejl…
Det er nu, de afsløres, de falske ledere. Det er ikke i de gode tider, hvor de forstår at gøre sig populære. Men det er, når det bliver svært at følge Jesus, at vi ser, hvem der er kirkens sande ledere.
Men så husker vi det til de gode tider, som kommer.

At alle biskopper på nær to retfærdige nu går ind for at vie eller velsigne homofile er for mange dråben, der får årtiers frustration til at løbe over. Nu kan de ikke længere. Nu mister de håbet om, at det kan fungere med den folkekirke med alle dens kompromisser. Nu bliver de hjemløse. De kigger sig omkring efter et sted, der har et usynligt skilt med ordene: Her er der liv.

Vi vil i dette og de kommende numre fortælle om andre former for kirke. Måske kan det inspirere til en afklaring af, hvor livet er.

Af redaktør Henri Nissen