Katolikker lærer nu af fejl i misbrugshåndtering
Den Katolske Kirke i Danmark kan lære af norsk søsterkirke: Vær hurtige til at bekende for egen regning, men beskyt altid offeret. Norsk biskop interviewet på mediekonference.
Efter politiet i sidste uge droppede alle anklager mod de sidste seks af i alt 31 katolske præster for sexmisbrug, er tiden kommet til evaluering af hele sagen i Den Katolske Kirke i Danmark.
Kirken havde allerede for to år siden en beredskabsplan klar, hvis seksuelle overgreb skulle blive opdaget i det katolske bispedømme, men da den katolske biskop Czeslaw Kozon i april kom for skade at nævne, at der måske var sket 4-5 overgreb i løbet af de seneste 100 år, var man alligevel uforberedte, da den ene anmeldelse efter den anden strømmede ind. Det varede længe alt for længe inden kirken overlod sagerne til politiet, og imens fik kirken en hård medfart i medierne.
I dag indrømmer informationschef Niels Messerschmidt, at sagen kunne være tacklet bedre:
– Selv om det fremgår af beredskabsplanen, har Kirken ikke været god nok til i medierne at formidle, at dette beredskab ikke er tænkt som en erstatning for politimæssig indgriben og efterforskning. I planen står nemlig tydeligt, at sager, der skal anmeldes til politiet, vil blive anmeldt, skriver han i Katolsk Orientering.
Advokatsamfundet har nu foretaget en uvildig undersøgelse af hele miseren. Sagen kulminerede den 14. oktober, hvor Syd og Vestsjællands Politi kunne meddele, at der ikke ville blive rejst sigtelse mod de sidste seks af de 31 anklagede præster. Dermed går præsterne fri, bl.a. fordi sagerne er forældede.
Indenfor Den Katolske Kirke får hele sagen nu et efterspil, idet kirken fortsat suspenderer fire af præsterne, mens man foretager yderligere tjenstlige undersøgelser, der kan vare flere år. En af kirkerne, Sakramentskirken, har indgivet en klage til biskoppen, fordi at biskoppen suspenderede kirkens præst på grund af anklager om blufærdighedskrænkelser.
Han er nu renset for alle anklager og har dermed, mener biskoppen, fået fuld oprejsning. Biskoppen beklager dog, hvis jeg midt i turbulensen ikke har levet op til det niveau for kommunikation og til den omsorg, som også præst og menighed med rette kan forvente af mig.
For at klare sig bedre i fremtiden, kan Den Katolske Kirke i Danmark rette blikket nordpå og lære af biskoppens norske kollega Bernt Eidsvåg. Han sad i den varme stol ved organisationen Familie og Mediers konference i Oslo torsdag den 19. oktober.
Den 7. april i år blev Norge rystet af nyheden om at Eidsvågs forgænger Georg Müller som præst havde forgrebet sig mod en alterdreng. Eidsvåg fik en kardinal til at udfærdige en pressemeddelelse med det samme. Og biskoppen kom mildest talt på overarbejde for at besvare alle pressens henvendelser.
På mediekonferencen i Oslo delte han erfaringer fra mødet med pressen:
– Offentliggørelse må altid ske på offerets præmisser. Jeg havde ikke fuldmagt fra offerets side til at gå ud med detaljer. Man bliver husket som offer resten af livet. Hvor mange har lyst til det? spurgte biskoppen.
– Medierne tror, vi har et personalearkiv med en masse skjulte sager i. De spurgte om de måtte se det. Da spurgte jeg, om jeg måtte kigge i deres. For alle virksomheder har et personalearkiv. Men det måtte jeg ikke. Så fik de heller ikke lov at kigge i vores.
– Jeg gik derimod til statsadvokaten og fortalte, hvad vi har i arkivet. Jeg spurgte, om han ønskede at se det. Men det behøvede han ikke, sagde han.
– Vi havde også selv afklaret med jurister, at sagen var forældet. Sagen var desuden anmeldt til politiet et halvt år tidligere, men de havde ikke gjort noget ved den – indtil pressen kom på bane.
Og pressens håndtering var ikke altid lige seriøs, mener Eidsvåg:
– Medierne har en historie, de vil have skrevet. Hvis de kan sammensætte præster og sex, så har de en overskrift, folk vil læse.
Har du gode råd til andre?
– Tal sandt. Men gør det for egen regning. Så andre ikke skal betale din regning. Hvis myndige personer vil stå frem, klarer de det selv, de behøver ikke min hjælp.
– Jo, der sker utilbørlige ting hos os. Den viden bruger vi nu til at forhindre videre overgreb og begrænse skaderne der, hvor de er sket. Selv om det skete for 60 år siden, har det ødelagt hele livet for offeret, slutter Bernt Eidsvåg.
