Kristendommen er Kinas redning
Skal Kinas økonomiske fremgang blive til velsignelse eller forbandelse? Det afhænger af om kristendommen får lov til at præge den kinesiske forretningsmoral, mener en fremtrædende kinesisk økonom.Kina er kendt for at forfølge de kristne, men nu lyder helt andre toner fra økonomen Dr. Zhao Xiao, der er rådgiver for den kinesiske regering.
– Kun gennem tro kan markedsøkonomien få en sjæl, siger han.
Dr. Zhao Xiao blev af regeringen sendt til USA for at finde hemmeligheden til supermagtens økonomiske fremgang. Årsagen er kirkerne, konkluderede han overraskende sin rapport.
– Hvor ligger den største forskel mellem USA og Kina til syvende og sidst? Min personlige mening: kirkerne. I USA er der flere kirkespir end der er banker og risbutikker i Kina, skrev han.
Rapporten tilskriver Puritanerne USAs enorme økonomiske vækst gennem tiderne. De gjorde forretning til Guds ære, og det holdt deres motiver rene.
– Puritanernes drøm var at bygge en by på et bjerg, at lade hele verden se Jesu Kristi herlighed. Det er da en motivation der går ud over profit! Derfor er det vigtigt, at Kinas forvandling får et moralsk fundament, siger Xiao. Han fortæller også, at der nu er så mange kristne i Kina – 130 mio. – at der er kristne på alle regeringsniveauer i det vidtstrakte land. Og forretningsfolk mødes nu for at diskutere, hvordan de kan implementere de kristne værdier i deres virksomheder.
– Kina bør lære af de kristne værdier, få del i den kristne tro. Kina er ved at gennemgå en fuldstændig fornyelse, siger han.
Missionærerne måtte forlade landet under Kulturrevolutionen, men Gud forlod ikke sit arbejde, siger Xiao:
– Kina vil blive den mest kristne nation. Og vi beder om, at landet må blive den mest sendende nation, proklamerer han.
Han fortæller, at kinesiske myndigheder nu anerkender den positive livsforvandling, som sker ved det det kristne budskab:
– Integrationen af den kristne tro vil skabe en ny kinesisk kultur. Det vil forvandle landets lederskab, vurderer Xiao.
– Kina skal blive en ny by på bjerget, en nation af integritet. Og dele velsignelsen til hele verden, proklamerer den kinesiske økonom, der selv blev kristen efter han havde studeret de kristne værdier.
Kina stormer frem og vil snart overhale USA som økonomisk supermagt ingen tvivl om det. Men hvilken supermagt? Det afhænger af, om Kinas markedsøkonomi gennemsyres af kristne værdier. Derfor: bed for Kina, siger den fremtrædende kinesisk økonom, Dr. Zhao Xiao.
Han fik til opgave af den kinesiske regering at undersøge succesen i den amerikanske økonomi. Xiao konkluderede i en opsigtsvækkende rapport i 2002, at det var den kristne moral, der i sin tid fik USAs økonomi til at blomstre. På samme måde vil det gavne Kinas økonomi at integrere den kristne tro.
– Kun gennem ærefrygt kan vi blive frelst. Kun gennem tro kan markedsøkonomien få en sjæl, konkluderer han sin rapport.
Dr Xiao har siden været interviewet i flere ansete tidsskrifter som The Economist.
Der er en voksende tro i Kina på, at landets materielle succes er bragt til veje uden noget medfølgende moralsk anker for samfundet, skriver Wall Street Journal.
Resultatet er en bred søgen efter religiøse og spirituelle traditioner til at udfylde tomrummet en søgen, nogle mener, kan forandre samfundet i de kommende årtier, på samme måde som økonomiske reformer har gjort det.
Dr. Zhao Xiao er en af dem. I august var han inviteret til Willow Creeks Global Leadership Summit i Chicago, og her må han have provokeret de amerikanske tilhørere:
– Kina vil blive verdens føren-de supermagt, proklamerede han gennem sin kinesiske tolk, og tilføjede: – Men kun hvis vi får moralske værdier. Lige nu er der ikke noget, der hedder Den kinesiske drøm. I har Den amerikanske drøm, fordi I har værdier, der er mere end blot materielle.
Dr. Zhao Xiao fortsatte sin tale til de ca. 8000 tilhørere i Chicago og et utal af satellit-kirker rundt omkring i USA:
– Kina bør tage ved lære af de kristne værdier, få del i den kristne tro. Kina er ved at gennemgå en fuldstændig fornyelse, og det er jeg glad for. Der er op imod 130 millioner kristne i Kina i dag.
Dette tal er langt højere end tidligere skøn. Regeringen siger, der er 21 millioner kristne, dvs. 16 millioner protestanter og 5 millioner katolikker). Uofficielle tal fra Centre for the Study of Global Christianity anslår ifølge The Economist antallet af kristne til ca. 70 millioner.
Men Dr. Xiaos vurdering bakkes op af China Aid Association, der så tidligt som i 2008 vurderede antallet af kristne til at være 130 millioner.
– Hvis det er rigtigt, betyder de, at Kina har flere kristne end kommunister (partimedlemmerne tæller 74 millioner), og at der kan være flere aktive kristne i Kina end i noget andet land, konstaterer The Economist.
Tilbage på konferencen i Chricago takkede Dr. Zhao Xiao alle kristne missionærer, som har bragt kærlighed og lykke til Kina.
– I 1800-tallet rejste mange missionærer med evangeliet til Kina. Ved Kulturrevolutionen var der kun 1 mio. kristne. Alle missionærer blev bedt om at forlade landet. Men Gud forlod ikke sit arbejde. Kina vil blive den mest kristne nation. Og vi beder om, at landet må blive den mest sendende nation, proklamerede Dr. Zhao Xiao.
Han skitserede Kinas historie og fremhævede, at Kina fik økonomisk fremgang hver gang, landet gennemgik en religiøs vækkelse. Det skete med konfucianismen og senere med buddhismen. Nu er turen kommet til kristendommen:
– Enhver forandring i Kina er sket gennem forvandling af menneskers liv – med eller uden det kristne kors. Vi har nu indset den positive livsforvandling, som sker ved korset. Vi ser, at fremgangsrige nationer er enten kristne eller kraftigt påvirkede af kristendommen. I Hong Kong er alle børnehaver kristne, og Taiwans økonomiske succes skyldes kristne. Nu er det Kinas tur.
– Kinas kultur er som en sø, der modtager mange floder, mange kulturer. Integrationen af den kristne tro vil skabe en ny kinesisk kultur. Det vil forvandle landets lederskab.
Dr. Zhao Xiaos enorme optimisme skyldes, at han selv måtte blive kristen efter at have studeret USAs historie og økonomiske fremgang. Han skrev et essay i den kinesiske udgave af Esquire med titlen God Is My Chairman of the Board (Gud er min bestyrelsesformand). Artiklen var baseret på hans afhandling Market Economies With Churches and Market Economies Without Churches (Markedsøkonomi med kirker og markedsøkonomi uden kirker).
Her skriver han bl.a.:
– Hvor ligger den største forskel mellem USA og Kina til syvende og sidst? Min personlige mening: kirkerne. I USA er der flere kirkespir, end der er banker og risbutikker i Kina.
Og det står i diametral modsætning til Kina, der har bekæmpet religion siden Kulturrevolutionen:
– Nu til dags tror kineserne ikke på noget. De tror ikke på Gud, de tror ikke på djævelen, de tror ikke på Guds almagt, de tror ikke på den endelige dom – for ikke at tale om himmelen. Men en person, der ikke tror på noget, kan kun tro på sig selv. Og troen på én selv indebærer, at alt er muligt for hvad gør det så, hvis man lyver, snyder og svindler?
En markedsøkonomi, der har kirker, er anderledes, skriver han i afhandlingen:
– Folk, der retter blikket mod kirkespirene, er mere tilbøjelige til at respektere finansielle normer og integritet. Hvorfor? Her er hemmeligheden: Puritanerne efterstræbte rigdomme til Guds ære. Denne finansielle etik, hvis eneste hensigt er at skabe velstand for Gud, vil helt naturligt gøre sine udøvere til sande gentlemen gentlemen blandt gentlemen. Årsagen er enkel: Et folk, der har en tro, har sammenlignet med folk, der kun tror på sig selv, nemmere ved at etablere gensidig tillid og derigennem finde frem til aftaler.
Moralsk fundament
I Frontier Magazine uddyber Xiao:
– Jeg opdagede, at der er et moralsk fundament under den amerikanske markedsøkonomi. En god forretningsmoral giver motivation, der går ud over jagten på profit. Hvorfor vil folk gøre forretninger? Det hovedsagelige mål er at tjene penge. Men dette kan få firmaer til at søge hurtige resultater og kortsigtede fordele. Det kan få firmaer til at ødelægge miljøet, samfundet og andres liv eller sætte hele handelsmiljøet over styr.
– Vi ved, at Amerika blev skabt af puritanere. Og puritanernes drøm var at bygge en by på et bjerg, at lade hele verden se Jesu Kristi herlighed. Så deres formål med at gøre forretninger var Guds ære. Det er da en motivation, der går ud over profit! Derfor er det vigtigt, at Kinas forvandling får et moralsk fundament.
Xiao går ind for en symbiose mellem kinesisk kultur og kristendommen. Det vil føre til redelighed og kærlighed, mener han:
– Den første ting, den vil give, er en bevidsthed om, at man bør overholde aftaler. Den kommer fra troen på kristendommen, fordi vi her kender de ti bud, dvs. den kontrakt, Gud indgik med menneskene.
– Den anden ting, den vil give, er en bevidsthed om universel kærlighed. Der findes ingen kultur, der kan matche kristendommens vægtlægning på kærlighed. Kristendommen lægger vægt på betingelsesløs kærlighed, en kærlighed til alle, inklusive dem, der ikke er særligt nemme at elske; inklusive dem, der har gjort dig ondt og undertrykt dig. Du skal elske dem, uanset om de er gode mod dig eller onde mod dig. Denne form for kærlighed er et tegn på det moderne samfunds og den moderne civilisations åbenhed.
I Chicago tog den kinesiske topøkonom bladet fra munden i en grad, at man måtte håbe, den kinesiske regering lyttede med:
– Uden Kristus kan vi ikke opbygge sådan et samfund. Forretningsfolk mødes nu for at diskutere, hvordan korsets regler kan præge økonomien. Ikke dobbelt bogføring. Ikke snyd, ikke umoralsk livsførelse. Kristne forretningsfolk behandler deres medarbejdere ordentligt. Kristendom er betingelsesløs kærlighed. Uden Kristus kan det ikke gennemføres.
– Overalt hvor jeg kommer hen i Vesten, møder jeg de samme spørgsmål: Vil Kinas økonomi kollapse eller lykkes? Vil den blive en forbandelse eller en velsignelse for verden? Hertil svarer jeg: Hvis Kina forvandles sammen med den økonomiske vækst, bliver det til velsignelse.
– Kina skal blive en ny by på bjerget, en nation med integritet. Og dele velsignelsen med hele verden, proklamerede den kinesiske økonom og sluttede med en opfordring til Vesten:
– Bekæmp jeres frygt for Kina. Hjælp Kinas kristne til at blive modne. Lær dem at leve et gudfrygtigt liv. Lær dem at give generøst, at elske deres næste mere. Og hvordan man overfører værdierne fra kirken til samfundet.
– Kinas kristne har kvantitet, men mangler kvalitet, kraft til at påvirke samfundet. Derfor inviterer vi jer til at bede for os, sluttede dr. Zhao Xiao.
