LEGO støtter konfirmandcenter

Med en betydelig check fra Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond er der råd til at realisere drømmene bag Folkekirkens Konfirmandcenter.LEGO-stifternes fond har skænket ”et beløb i 100.000-kroners klassen”, oplyser kommunikationsmedarbejder Jacob Zakarias Larsen.
– Med pengene kan vi nu gå i gang med at etablere en hjemmeside, som skal være den platform, portal og vidensdatabase, der gør det muligt at nå endnu længere ud i det folkekirkelige med de mange ideer til undervisningen, siger centerleder Finn Andsbjerg Larsen.