Præster stemmer dørklokker
Folkekirkepræster vil møde personligt frem og overrække nybagte forældre en fødselsattest.– Traditionelt har vi ventet på, at vores medlemmer selv møder frem og melder deres børn til dåb. Men folkekirken skal blive bedre til selv at skabe kontakt. Især over for børn, unge og unge voksne, og så er det oplagt, at vi kommer til dem med fødselsattesten, siger domprovst Anders Gadegaard til Jyllands Posten (billedet).
– Folkekirken som institution kan virke som en mastodont, og så er det vigtigt, at vi får knyttet personlige relationer, siger formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen til avisen.