Snak og sang fra Israel
I aften torsdag den 28. oktober sætter Birkebjergkirken i Næstved fokus på Israel.
Medarbejdere i Dansk Jødisk Venskab, Cecilie og Jereme Longfield giver indtryk fra arbejdet i Jerusalem med beretninger og musikalske indslag.
Dansk Jødisk Venskab er et forum for dialog mellem jøder og kristne.
Birkebjergkirkens mandskor vil synge sange fra Davids salmer. Aftenen sluttes med at koret synger den jødiske trosbekendelse på jødernes eget sprog hebraisk.