Hold økonomi og ledelse adskilt
Det var en af advarslerne fra den kontroversielle ledelsesguru Steen Hildebrandt på FrikirkeNets lederkonference i weekenden.
Jeg holder af ordet fri. Frikirke og friskole
Sådan startede den anerkendte – men kontroversielle – ledelsesekspert Steen Hildebrandt sit indlæg på FrikirkeNets Lederkonference i Kolding fredag formiddag den 12. november.
220 kirkeledere havde sat hinanden stævne i Apostolsk Kirke i Kolding.
Netværket havde valgt at invitere Steen Hildebrandt, selv om han ikke erklærer sig som kristen, men tvært imod henter inspiration fra østlig mystik i sine ledelsesteorier.
Deltagerne havde dog intet at frygte ved dagens oplæg. Det var et enkelt grundkursus i selve ledelsesbegrebet, Hildebrandt diskede op med.
Han kunne dog ikke dy sig for at sige noget om tro, da han knyttede an til lovsangen, som han kaldte en højtidelig ceremoni.
– Man mærker tydeligt, når I synger, at I har fænomenet tro. Troen på noget højere er vigtigt i den klassiske organisation. Den har almindelige erhvervsvirksomheder som regel ikke.
– Dette højere er interessant; der udfolder sig over hele verden noget, der kaldes den empatiske generation. På en meget lille klode i meget dybe vanskeligheder kan forskellige organisationer være fælles om en tro på noget højere. Og fælles om at tage ansvar for kloden.
Og så kom han ind på begrebet ledelse.
– Ledelsesbegrebet er så gammelt som mennesket selv, og kirken er en af de institutioner, hvor ledelse i årtusinder har været et levende fænomen.
En kirke er en organisation, hvor mennesker er sammen om noget. Og vil man noget, må man nødvendigvis koordinere, administrere og formulere mål og visioner. Og det er ledelse.
– Ledelse handler om at opnå noget sammen. Ledelse er at skabe resultater sammen – eller gennem andre, som en gammel definition lyder.
– Når mennesker er sammen og vil noget sammen, er det en fordel at have en ledelse. Ellers går det hele op i hat og briller. Hvis syv mennesker er sammen om at rejse et telt, vil de hurtigt opfinde begrebet ledelse, hvis de ikke kendte det i forvejen.
Og så præsenterede han Henry Minsbergs trekant om ledelse, hvor de tre hjørner er videnskab (forskning), erfaring (mesterlære) og kunst (intuition).
– Her kommer ideer, indfald og intuition ind i billedet. Alle tre sider udgør den praktiserede ledelse, enten du er biskop i katolsk kirke eller formand for svineslagterierne.
– Man kan ikke tale om ledelse uden mål, visioner eller resultatønsker. Det er ikke nok, at mennesker er sammen, de skal ville noget sammen. Det er heller ikke nok med kirkelige rammer. Man skal ville noget. Man har rum, teknonogi, penge, bibler, mennesker. Men hvad er I er for? Hvad vil I opnå?
Og her advarede Hildebrandt mod at sammenblande økonomi og ledelse.
– Økonomi har sneget sig ind, så ledelse er blevet økonomistyring af knappe ressourcer. Det er vigtigt, at I holder begrebet ledelse adskilt fra økonomi. I bør have et rent ledelsesbegreb, sagde han.
– Ledelse er relationer mellem mennesker, fortsatte han. Dermed bliver kommunikation og psykologi vigtige. Hvad motiverer et menneske til at engagere sig i en frivillig organisation?
– Inden for ledelsesteori de seneste 100 år har man spurgt: Hvordan kan vi få mennesker til at præstere mere? Der er udviklet tonsvis af teorier i kategorierne pisk eller gulerod.
– Det sidste nye, man er kommet frem til, er ordet mening. Det er et godt og dybt ord. Det handler mere om følelser end fornuft. Den frivillige organisation har ikke mange andre tiltrækningsmidler end følelser. Her er tro og mening interessant og kan formentlig ikke adskilles i kirken.
Han sluttede sin lektion med en opmuntring:
– Fordi velfærdssamfundet er i krise, forvandles det fra rettighedssamfund til et samfund med frivilligt engagement. Jeres forum kan være til stor inspiration for andre organisationer, tror jeg.
