“Penge er ikke alt”, siger ny mangemillionær

– Penge er ikke alt, sagde manden, iført solbriller og maske – der skulle skjule hans identitet – da han fik at vide, at han har vundet intet mindre end 42 millioner shekler (ca. 10 millioner dollars) i Israels nationallotteri “Mifal Hapayis”.Den unavngivne mand indfandt sig i lotteriets hovedkvarter i Tel Aviv for at gøre krav på sin kæmpegevinst, den tredjestørste i lotteriets historie. Han er en mand i 30’erne – selvstændigt erhvervsdrivende – som lever med sin kone i den sydlige del af Israel. De venter deres første barn.

– Vi er diskrete – jeg vil ikke sige noget om dette til nogen, sagde han. Og jeg vil gå på arbejde som vanligt. Min finansielle situation var god, inden jeg vandt, og gevinsten vil ikke medføre en større ændring i vores tilværelse.

Han købte sin heldige lodseddel for 58 shekler en time før lodtrækningen fandt sted. Det var fjerde gang, han havde købt en lodseddel.

– Vi så lotteriresultatet – og troede først ikke på det, siger han. Det glædede os meget, og der var mange smil og omfavnelser, men ingen råben.

I indeværende år er 41 israelere blevet millionærer ved at købe lodsedler i Mifal Hapayis.

Den største gevinst var 74 millioner shekler, vundet ifjor af et ægtepar fra midt i landet. Den næststørste gevinst på 50 millioner shekler blev vundet af en far og hans søn fra det sydlige Israel, for otte år siden.