Verden vendt på hovedet
Det giver lige pludselig mening – hvorfor det hedder down-under, for mange ting er vendt helt på hovedet her. Hvor bizart er det for eksempel ikke lige at slentre rundt i et supermarked, der er overpyntet med juletræer og glitter-stads og lytte til Jinglebells, mens det er 28 grader udenfor?
For årstiderne er omvendt (- for dem som skulle være i tvivl, er det snart sommer her), lige som månen, stjernerne, trafikken (-man kører i venstre side her), dag og nat (der er præcis 12 timers forskel mellem New Zealand og Danmark nu, fordi I lige har skiftet til vintertid) etc.
Men det er da med til at sætte kulør på hverdagen. Jeg er nødt til at se mig for en ekstra gang, før jeg går over vejen, fordi jeg stadig lægger ud med at kigge til venstre, som jeg ville gøre derhjemme. Eller højre? Jeg er ikke helt sikker – er stadig ret forvirret over trafikken.
Jeg gik langs med vejen en dag og hørte en bil komme bagfra, så jeg stillede mig ud i højre vejbane – nysgerrig efter at fornemme, hvordan det ville føles at kunne høre bilen komme nærmere og nærmere, for normalt ville jeg jo blive kørt over ved at stå i højre side. Men som den gode New Zealand-bilist, vedkommende i bilen var, kørte han jo i venstre, og derved fik jeg ikke andet end et sus i maven.
Det var en mærkelig fornemmelse. Føltes lidt som at være på kanten, bare uden at se hele sit liv køre som en film i hovedet i løbet af få sekunder.
At være 12 timer foran jer kan være ganske bekvemt. Det betyder blandt andet, at selvom jeg får at vide, at jeg skal sende denne klumme inden mandag, så kan jeg læne mig tilbage og vente med at skrive den til mandag eftermiddag, for når jeg så sender den mandag aften, så lander den i Danmark mandag morgen, fordi mandag aften for mig er mandag morgen i Danmark. Så det kan være en ganske afstressende faktor. – Men det bliver nok svært at vænne sig til sol og sommer, mens man hører Bing Crosby synge om slædetur i sneen især fordi jeg rent faktisk skal holde jul i Thailand, da det er der, jeg skal på missionstur som et led i min DTS.
Så julesne, kakao og juletræer bliver erstattet med lange hvide strande, the, palmer og hedebølge. Det skal nok blive interessant, men jeg kommer nok til at savne den traditionelle jul en lille smule.
Af Mette Lundbak Jepsen
Volontør for UMO i New Zealand