Københavns Stift tager livtag med egen identitet
Københavns Stift udgiver årsskrift som debattidsskrift og kaster et kritisk lys på Folkekirken.
Hvem gider læse en stiftsårbog? Ikke ret mange, og slet ikke i København, hvor Folkekirkens medlemstal er historisk lavt.
Det har Københavns Stift nu taget konsekvensen af og taget et kvantespring i kommunikation ved at forvandle den årlige stiftsårbog til et flot og lækkert magasin.
Journalistisk er det tunge skyts trukket frem i Kirke & Identitet. Kendte og toneangivende forskere og mediefolk stiller diagnosen på Folkekirken:
– Danmark bliver i højere og højere grad er pluralistisk land, konstaterer adjunkt Marie Vejrup Nielsen fra Aarhus Universitet og ser to veje for Folkekirken: Enten bevares det meget rummelige medlemskab, eller også øges kravet om en mere markant identitet. Spørgsmålet er, om vi således er på vej væk fra en bred, mere diffus ramme omkring et flertal af danskernes medlemskab til et mindre, defineret trossamfund, skriver hun.
– Kirken skal insistere på at være autoritet frem for at være endnu et offentligt kontor i velfærdsstaten. Kun sådan kan den tage imod menneskene af det gudløse samfund, når de vender tilbage, skriver historiker Henrik Jensen.
Og medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet konstaterer, at danskernes henter viden om religion fra medier og ikke fra kirken. Og det budskab, de møder, er radikalt anderledes, end det budskab, kirken forkynder. Han citerer en undersøgelse, der viser, at kirkegang og religiøse skrifter kun spiller en afgørende rolle for mellem 4 og 7 procent af befolkningen, mens 24 procent beskæftiger sig med åndelige spørgsmål ved at snakke med familie og venner om det, 22 procent henter inspiration fra fjernsynet, og 10 pct. læser faglitteratur.
Hvad gør Folkekirken i dette religiøse supermarked? DR-studievært Clement Kjersgaard siger på sin sædvanligt provokerende facon:
For 30 år siden var Folkekirken i krise, fordi færre og færre købte missionen. I dag er Folkekirken i krise, fordi færre og færre kender missionen. Evigheden er på Folkekirkens side, det er tiden ikke, siger han og begræder den sammenblanding af folk og kirke, der gør, at det er svært at skelne dansk kultur fra kristendom. Folk engagerer sig ikke kristeligt. Derfor er Folkekirken endt med at blive landets største leverandør af selskabslokaler.
Folkekirken skal genfinde sit værdigrundlag, mener han.
Den utraditionelle stiftsårbog lægger op til debat og stiftet inviterer derfor til debatmøde i København den 26. januar.
Allerede den 22. januar tager Clement Kjersgaard bladet fra munden ved Kirkernes Mediedag i Fredericia. Biskop Karsten Nissen opponerer.
