Center skal forny Katolsk Kirke
Ved årsskiftet sammenlagde Den Katolske Kirke Liturgisk Center og Pastoral-Centret. Formålet er at udgive materialer til fornyelse af katolske menigheder.
– Vi ønsker, at Pastoral-Centret skal fungere som en motor for fornyelse i kirken. Den skal være en katalysator for de aktiviteter i sognene, der kan fremme et meningsfuldt fællesskab, siger Marcelino Gauguin, der er udnævnt til leder for centret.
På tegnebrættet er bl.a. et nyt voksenundervisningsmateriale og kateketisk materiale til det, der i den katolske svarer til konfirmationsforberedelsen.