Sociale events styrker det åndelige fællesskab
Sociale arrangementer giver et bedre forhold generationerne imellem og skaber god grobund for det åndelige fællesskab.
Det siger Christoffer Enevoldsen, formand for Luthersk Missions Ungdom (LMU) i Ølgod. Her har man inviteret til bowling og hygge for piger i alle aldre og mandetur i skoven med fysiske udfordringer à la B.S. Christiansen. I Lemvig har man holdt Café god mad, hvor LMU lavede maden.
– Det er vigtigt, at de unge har lyst til at komme til vore møder, og at vi undgår at skabe en generationskløft, siger kredsformand Jens Ole Lodahl til dlm.dk.