87 millioner til Afrikas unge

Danmarks Indsamlingen indbragte i alt 87.018.013 kroner til Afrikas unge. Kun 7 procent bruges på administration, lover arrangørerne.
– Danskerne har en stor vilje til at hjælpe, også når der er tale om langsigtet hjælp til verdens mest udsatte kontinent, Afrika. At vi formår at slå forrige års rekord på 72 mio. kroner er bare fantastisk, siger talsmand for Danmarks Indsamlingen, Line Grove Hermansen.
Beløbet fordeles mellem de 12 største hjælpeorganisationer i Danmark, bl.a. Folkekirkens Nødhjælp og ADRA Danmark. Regnskaber lægges op på hjemmesiden www.danmarksindsamling.dk.