Aalborg sætter fokus på forfulgte kristne i Egypten
Aalborg Stift sætter fokus på kristne mindretals forhold i Egypten med en studietur i uge 40. Men allerede den 10. februar og den 23. marts 2011 varmes der op med foredrag i Aalborg. Arrangører er Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Aalborg Stift.
De kristne koptere i Egypten udgør en trængt minoritet på 10 pct. af befolkningen. Deres historie går tilbage til, da Jesus som barn flygtede til landet. I dag er kopterne det største kristne samfund i Mellemøsten og den største arabisktalende ikke-muslimske gruppe i verden.
Som opvarmning til studieturen arrangeres først et foredrag torsdag den 10. februar med DR-journalist Anders Laugesen, der fortæller om de egyptiske ørkenfædre.