Frikirke i Horsens skifter navn
Når Apostolsk Kirke i løbet af foråret smækker dørene op til sine nye lokaler på Nørretorv i Horsens, bliver det ikke kun rammerne, der er nye.
Ifølge frikirkepræst Georg Berthelsen er det også planen, at kirken skal have et nyt navn.
– Vi vil gerne med et nyt navn signalere, at vi er en kirke for hele byen, hvor man kan komme og gå, som man lyster, og ikke en lukket klub for en indviet skare, siger han til Horsens Folkeblad.
Apostolsk Kirke overtager lokalerne 1. marts.