Ny efteruddannelse for frikirkeledere og -præster

En fælles frikirkelig uddannelse for præster er nu ved at tage form. FrikirkeNet, Baptistkirken og Missionsforbundet står bag.
Første led i et treårigt efteruddannelsestilbud for præster og ledere er allerede klart. Efteruddannelsen består af et årligt tredøgns-kursus med teoretisk og praktisk undervisning samt sparring med andre præster og ledere, skriver domino. Kurset skal finde sted midt i august hvert år. I år bliver det den 15.-17. august på Kolding Internationale Højskole.