Vores ansvar for Egypten?

Der er kaos i Egypten, og i skrivende stund diskuterer politikere, hvordan de skal forholde sig. Skal man forlange Mubaraks afgang, håbe på demokrati og risikere at bane vejen for det Muslimske Broderskab?
Hvor uenige vestlige politikere end er, så er de fælles om at håbe på bedre vilkår og menneskerettigheder for egyptere og alle andre undertrykte befolkninger.
Som kristne har vi det privilegium, også at kunne se på begivenhederne ud fra et åndeligt perspektiv. Uden Gud håber man på en positiv udgang på begivenhederne. Med Gud kan vi bede om forandringer efter Guds vilje.

Paulus’ opfordring i Ny Testamente er tydelig; ”Bed uophørligt” (1. Thess. 5,17), og ”Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige” (Ef. 6,18). Vi skal bede for situationen i Mellemøsten, og vi skal især huske de kristne. Samtidig med at situationen er vanskelig for kristne i Egypten, oplever de, at døre åbner sig for, at de kan dele Guds kærlighed med deres muslimske landsmænd.
I Danmark er vi langt væk fra urolighederne, men vi har et ansvar for at bede. Vi skal bl.a. bede for de kristnes beskyttelse og for frimodighed til at sprede evangeliet. Guds ord skal nok virke – når det bliver udtalt. Og det bliver det, hvis de kristne er fyldt med Helligånd og frimodighed. For uanset hvor godt, det er med reformer og demokrati, så er spørgsmålet om evigheden langt vigtigere.

Der er ikke kun politiske, men også åndelige kræfter på spil. Den Onde har travlt… Men Gud kan vende det onde til det gode – hvis vi beder. Det er nu, der skal bedes – for de kristne i Mellemøsten, for Israel og for de undertrykte. For religiøs frihed til at følge kristendommen i stedet for islam.