Akademisk fornyelse i Den Katolske Kirke
I løbet af et århundrede gik Academicum Catholicum fra at være en akademisk studenter-
forening til at blive et åbent mødested for debat og oplysning om katolsk kulturgods.
For 115 år siden stiftede unge studerende i København studenterforeningen Academicum Catholicum (AC). Formålet var dengang at skabe en forening, hvor unge akademikere kunne samles om katolsk identitet.
Foreningen modnede op gennem 1900-tallets første årtier og blev en aktør i samfundsdebatten. Bl.a. i form af en officiel protesterklæring mod jødeforfølgelse, der i 1943 blev afleveret personligt af ACs formand til den tyske kommandant Werner Best.
I dag er foreningen i sin alderdom, men prøver at genopfinde sig selv i en moderne tid.
– Meningen er i dag at have et forum, hvor katolikker – og for den sags skyld ikke-katolikker – kan komme til orde og diskutere emner ud fra et katolsk perspektiv, siger foreningens redaktør og webmaster Bernadette Preben-Hansen.
Foreningens arrangementer er gratis og åbne for alle interesserede. Det gælder rækken af foredrag, som afholdes på Sankt Andreas Bibliotek på Gl. Kongevej i København.
– Vi diskuterer emner som fx bioetik, eutanasi (dødshjælp, red.) og holdninger til liv og død set med katolske briller. Katolikkerne vil gerne tale med hinanden og med verden udadtil, tilføjer hun.
– Det kræver i dag ingen særlige forudsætninger at komme i AC. Men vi appellerer typisk til det dannede publikum med en vis boglig uddannelse. Alle er velkomne, understreger formand Carsten Günther.
I dag er emnet europæisk og katolsk retslære. Lisbet Christoffersen, professor og forsker ved Roskilde Universitet, er oplægsholder. Hun forsker til daglig i ret og etik og har en lang række videnskabelige udgivelser og artikler bag sig.
I dag taler hun om, hvor den moderne retspleje i Danmark kommer fra. Hun forklarer, at de nordiske lande, selvom religionsfriheden i Danmark blev indført ved lov i 1849, stadig er formelt anderledes end resten af Vesteuropa, hvor det er et grundvilkår, at staten er religiøst neutral. I Danmark skal regenten være medlem af Den Danske Folkekirke.
Hun holder oplægget i det lille biblioteks midterste rum med bøger fra gulv til loft på begge sider. De ca. 20 fremmødte sidder spredt på nogle få, improviserede stolerækker foran et hvidt lærred, hvor en Powerpoint-fremvisning ledsager oplægget.
Lisbet Christoffersen sammenligner den katolske kirke med den ortodokse. Katolikker vil, at staten skal være religiøst neutral. Kirkens kanoniske ret tager sig af kirkens egne affærer, og det skal staten respektere. I ortodokse lande ser man kirkeretten som en surdej, der gennemsyrer hele landets etik. Her er en sammenblanding af kirke og stat ikke ved at staten blander sig i kirken, men ved at kirken gennemsyrer staten.
Der er opstillet et kaffebord i det tilstødende lokale. Plastikkrus og paptallerkner bliver efterhånden stillet ned under stolene i takt med, at kaffe og kage forsvinder.
Foreningen holder foredrag en gang om måneden. I 2011 kommer bl.a. psykolog Peter Damgaard-Hansen og taler om teologisk sexologi grundlaget for kirkens seksualmoral.
Som foreningens navn antyder, har AC alle dage været en akademisk forening. I efteråret 1912 fik kvindelige akademikere adgang og følgende notits føjedes til mødeprotokollen samme år: Og vi har haft megen fornøjelse af dem. I dag skal man ikke nødvendigvis være mand, akademiker eller katolik for at være med.
