Kirker bør omstille sig til unge
Skal unge føle sig tiltrukket af Folkekirken, skal der gøres noget. Teolog foreslår apps til smartphones.Antallet af ungdomspræster er vokset fra fem i 2008 til 17 sidste år. Men det er ikke nær nok, hvis de unge skal føle sig tiltrukket af Folkekirken, mener flere iagttagere, ifølge Kristeligt Dagblad.
– Der er brug for en massiv omtænkning af kirkens kommunikationsstrategi, siger Bo Billeskov Grünberger fra Folkekirkeinfo. – En af de oplagte måder er at begynde at tale samme sprog som de unge ved for eksempel at være mere til stede på internettet. Umiddelbart savner jeg også for eksempel apps til smartphones, siger han.