– Snak gerne om døden

Døden er en naturlig afslutning på livet. Derfor skal den fastholdes i bevidstheden, mener psykolog.
Alle skal dø, men få vil tale om det. Måske fordi sundhedsvæsenet er gearet til at holde folk i live. Måske også fordi hospicebevægelsen har fokuseret på at leve til det sidste. Al snak om død bliver udskudt til det allersidste.

Døden er blevet ”medikaliseret”, men skal tilbage i hverdagen, mener psykolog Niels Peter Agger.

Men sådan bør det ikke være, mener psykolog og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Palliativ Indsats, Niels Peter Agger.
Mange døende, han har talt med, føler sig skubbet ud i en sektor, som ikke længere er en del af de levendes verden: Man mister værdighed og selvbestemmelse og må i mange tilfælde kæmpe mod kaskader af fysiske smerter.

Niels Peter Agger skal holde foredrag på Hospice Forum Danmarks årsmøde den 9. april.
– Hospicer har haft en spydspidsfunktion i at få døden på tale. Men jeg er bange for, at der i disse år sker en re-tabuisering af døden. Den bliver mere og mere unævnelig, siger Niels Peter Agger.
Den manglende ”dødsbevidsthed” er erstattet af det, han kalder ”idealisme på dødsområdet” – man satser på livet indtil det allersidste.
Men døden bør være et kontinuerligt diskussionsemne, mener Agger:
– Vores konstruktion af døden i offentligheden er hele tiden en foranderlig proces. Den kontinuerlige aftabuisering er nødvendig for de mange af os, som ikke dør på hospice, siger han.

Niels Peter Agger var selv med til at stifte Hospice Forum Danmark, da det stadig kun var en lille græsrodsbevægelse i slutningen af 1990’erne.
– Siden har jeg betragtet historien om danske hospicer som en succeshistorie, fortæller han. Men:
– Med rundt regnet 20 hospicer og 30 palliative teams på landsplan, behøver man ikke være videnskabsmand for at se, at udbuddet ikke matcher efterspørgslen, så at sige. Langt fra. Kun to pct. dør i en hospiceseng.
Og meget få taler om de 56.000 danskere, som årligt dør en helt almindelig død derhjemme eller i en hospitalsseng.

I en artikel fra 2010 i bladet Omsorg omtaler han tendensen til at se døden som et medicinsk problem. Han kalder det en ”medikalisering” af døden:
– Mange døende og pårørende hører kun ordet ”behandling” og knytter deres overlevelseshåb til dette, siger han og fastholder, at døden ikke i sig selv er en sygdom, men en naturlig og uafvendelig afslutning på livet.
– Derfor må accept og frihed til at tale om døden genindføres i den palliative indsats og afløse den symptombehandling, som mange hospitalslæger praktiserer, mener Niels Peter Agger.