Studerende i protestaktion mod katolicisme

Kirken på Complutense Universitets campus.

MADRID: Omkring 70 universitetsstuderende stormede ind i en kirke ved Complutense Universitet i Madrids den 10. marts, mens de råbte skældsord om den Katolske Kirke, Pave Benedict XVI og præster, skriver Catholic News Agency. Gruppen skubbede præsten til side og råbte slagord mod kirken i en megafon. Flere af de kvindelige studerende hoppede op på alteret og blottede deres bryster, mens andre klistrede plakater op rundt omkring i kirken.
Universitets ledelse fordømte protestaktionen og udtalte, at der vil blive iværksat en undersøgelse for at identificere de unge, der stod bag og deltog i aktionen mod kirken. Det er ikke første gang, at kirken er blevet udsat for den slags aktioner og hærværk. For nylig blev kirkens døre og vægge overmalet med anti-katolsk graffiti.
Ærkebiskoppen i Madrid kaldte aktionen skamfuld og udtrykte sin undren over, at de unge er villige til at plette universitets og de medstuderendes ry og rygte med sådan en action.