Sydkorea vil kontrollere missionærer

Ny sydkoreansk lov vil give regeringen værktøjer til at stoppe missionering i bl.a. islamiske lande.I 2007 blev 23 sydkoreanske missionærer i Afghanistan taget som fanger af Taleban. To af dem blev slået ihjel, og de 21 resterende missionærer blev løsladt, efter at Sydkoreas regering havde betalt en stor, men ukendt løsesum til Taleban. I Libyen blev to koreanske mænd fængslet sidste år. I 2004 blev en ung kristen sydkoreansk missionær kidnappet og slået ihjel af en irakisk muslimsk gruppe.

De 23 sydkoreanske missionærer, som 2007 blev kidnappet i Afghanistan. 21 overlevede.

Disse hændelser, kombineret med klager fra fremmede regeringer – især islamiske regeringer – over sydkoreanske lovbrydere er sandsynligvis årsag til, at en sydkoreansk lov, der ellers ikke har været brugt, er blevet støvet af.
Loven giver Sydkorea mulighed for at straffe personer, som ”giver landet dårligt ry” ved at annullere deres pas i et antal år, alt efter graden af lovovertrædelse. Dvs. at sydkoreanere, som bor eller arbejder i udlandet, som overtræder det pågældende lands love, kan blive frataget deres pas i et til tre år. Selvom regeringen ikke nævner missionsarbejde i deres oplysningskampagne omkring loven, men i stedet sætter fokus på stofsmugling, mord og ulovlig indtrængen, er de kristne i Sydkorea sikre på, at de er det reelle mål for loven.
– Regeringen forsøger at kontrollere missionærer i udlandet, mener en ældste fra en menighed i hovedstaden Seoul. Han ønsker at være anonym pga. emnets følsomhed. Korea Wold Mission Association (Den koreanske verdensmissionsorganisation) har sendt en udtalelse til udenrigsministeriet i forbindelse med loven.
– Mennesker, som blive sendt ud af et land pga. religiøs og humanitær aktivitet, må adskilles fra folk, som faktisk bryder loven, opfordrer missionsorganisationen og forklarer:
– Frivillige organisationer og kristne grupper, som udfører humanitært arbejde på basis af universelle humanitære værdier, kan nogle gange blive deporteret fra de lande, de befinder sig i, eller straffes pga. den lokale myndigheds holdning.
Sydkoreas regering tager afstand fra de kristnes forståelse af loven og siger i en udtalelse, at de nye love har fungeret som vejledende love siden 1981, uden at en eneste missionær har mistet sit pas.
Hvert år sender Sydkorea over 1000 nye missionærer af sted. Det er så mange, at det efter USA er det land i Verden med flest missionærer.