Israel til diplomatisk offensiv efter Goldstones tilbagetrækning

Israel vil nu ad diplomatisk vej prøve at drage nytte af den sydafrikanske dommer Richard Goldstones tilbagetrækning af det centrale i hans FN-rapport om Israels krigsførsel mod Hamas under Gaza-konflikten for to år siden – at Israel forsætligt havde dræbt palestinensiske civilpersoner.Goldstone offentliggjorde sit tilbagetog i en artikel i “Washington Post”, og i Israel føltes det som et slags positivt bombenedslag, idet mange her opfatter Goldstone rapporten for to år siden som en af de mest skadelige begivenheder for Israel i de seneste år.

Statsminister Binyamin Netanyahu har opfordret FN til helt at trække Goldstone rapporten tilbage, hvilket vil være usandsynligt.

– Alt hvad vi har sagt har vist sig at være sandt – Israel har ikke med forsæt skadet civilpersoner, siger Netanyahu.

Han har pålagt rådgiveren i national sikkerhed, Ya’akov Amidror, at oprette et fælles team fra forsvarsministeriet, udenrigsministeriet og justitsministeriet til at udarbejde politiske og juridiske anbefalinger efter Goldstones artikel.

En mulighed der overvejes i Jerusalem er at overtale Goldstone til at anmode FN om, at hans artikel blive et officielt FN-dokument.

Den israelske minister for strategiske anliggender, Moshe Ya’alon (tidl. generalstabschef) siger, at Israel forventer, at FN helt omstøder Goldstone rapporten om påståede grusomheder begået af israelsk militær i Gaza.Ya’alon siger, at han håber,

at Goldstone vil sende et brev til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og “opklare de beskyldninger han rettede mod Israel i sin fordrejede rapport”.

En kilde i udenrigsministeriet siger, at det bedste Israel kan håbe på, er at FN’s generalforsamling vedtager en ny resolution, der konkluderer, at en tidligere resolution – vedtaget for et år siden og som helt godkendte Goldstone rapporten – ikke længere er gyldig. Ifølge denne kilde er et sådant scenario usandsynligt på baggrund af de internationale realiteter, Israels stilling og stilstanden i fredsprocessen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Den eneste måde Goldstone rapporten kan omstødes er måske ved at få FN’s generalforsamling til at vedtage en ny afgørelse og erklære den tidligere for “død og magtesløs”. Der er et historisk fortilfælde – da generalkforsamlingen i 1991 viste hulheden i FN resolution 3379 af 1975, hvori der stod, at zionisme var “en form for racisme”. En gentagelse af dette er måske ikke helt udelukket, mener nogle politiske iagttagere.

Gillerman
I den strøm af reaktioner der er kommet efter Goldstones tilbagetrækning er en udtalelses idag i Israels Radio af den tidligere israelske FN-ambassadør, Danny Gillerman, der siger:

– Det er ikke nok, at Goldstone skriver en artikel i “Washington Post”. Hans tilbagetrækning bør være mere offentlig. Avis-artiklen er blot det første led. Dette er et vendepunkt for Israel. Det er ikke nok at sige, at vi havde ret. Israel må gå i offensiv verden over. Israelske ambassadører bør snarest muligt have møder med politiske ledere og chefredaktører og klarlægge betydningen af Goldstones erkendelse – ikke blot for Israels ry, men for at fjerne tvivl om vore soldateres moralitet.


Artiklen fortsætter efter annoncen: