Goldstone beklager sin anti-israelske rapport om Israels krig mod Hamas

Det har taget den sydafrikanske dommer Richard Goldstone over to år at erkende, at han faktisk har tilsmudset Israel med sin FN-rapport om den israelske hærs krigsførelse mod Hamas i Gaza-striben i december 2008-januar 2009, men nu har han omsider i en artikel i bladet “Washington Post” trukket anklagen mod Israel tilbage for forsætligt at have sigtet på civilpersoner i Gaza.Den israelske hærs talsmand, brigadegeneral Avi Benayahu, siger, at Goldstone nu bør rejse verden rundt – fra land til land og fra avis til avis – for at prøve at udbedre den skade, han har forvoldt. Benyahu siger videre, at det israelske militær mener, at det har opereret i Gaza med en høj moralsk standard, og at det aldrig med forsæt har sigtet mod civile.

– Den samme moral og jødiske samvittighed som ledte os under operationen og vores påfølgende undersøgelse skulle få dommer Goldstone til at se ind i spejlet og erkende, at det er på tide, at han deler sine følelser med verden, siger talsmanden.. Hamas og Hizbollah opretter deres militære infrastruktur inden for befolkningscentre, og verden må være forberedt på følgerne i tilfælde af en ny krig.

I artiklen skriver Goldstone, at “hvis han dengang vidste, hvad han ved nu, ville Goldstone Rapporten være blevet et anderledes dokument”. Han reviderer sin opfattelse af den israelske hærs handlemåde, men fastholder hvad han havde skrevet – at Hamas havde haft civilpersoner som mål

Det vakte et ramaskrig flere steder, da Goldstone i sin rapport anklagede Israel for krigsforbrydelser, på lige fod med Hamas. I artiklen skriver han, at Hamas med overlæg og i flæng havde sigtet mod civile mål. Han skriver, at Israel har undersøgt påstande om misbrug, men at Hamas ikke har foretaget en tilsvarende undersøgelse, til trods for at Goldstone rapporten havde opfordret begge parter til dette.

Goldstone var leder af det FN menneskerettighedsråd, der nærmere skulle undersøge militæroperationen. Hans rapport dækkede 32 episoder af mistænkte krigsforbrydelser. Israel erklærede dengang, at rapporten var ukorrekt og tendentiøs

Israel afviste at samarbejde med Goldstone-missionen, fordi denne – efter israelsk opfattelse – var partisk.

Statsminister Binyamin Netanyahu har opfordret FN til at desavoure Goldstone-rapporten og siger, at Goldstones tilbagekaldelse må føre til, at denne rapport bliver lagt på hylden en gang for alle. Netanyahu siger, at det er absurd, at FN’s menneskerettighedsråd, der udfærdigede rapporten, havde Libyen som medlemsland.

– Det er på tide at kaste denne rapport ind i historiens affaldsspand, siger Netanyahu.

Forsvarsminister Ehud Barak siger, at Goldstone bør sende sin nye samvittighed til de samme internationale forum’er, “hvor han offentliggjorde sin fordrejede og usaglige rapport”.

Præsident Shion Peres opfordrer Goldstone til at give Israel en undskyldning for sin nye overvejelse af Israels handlinger uder krigen. Peres siger, at Goldstone ignorerede hovedgrunden til den israelske militæroperation – at Hamas fra Gaza havde afskudt tusinder af raketter mod uskyldige civilpersoer. Endvidere siger Peres, at Israel; havde handlet i selvforsvar, at det havde foretaget en undersøgelse, og at det har en af de mest moralske hære i verden.

“Den sent bodfærdge”
Den engelsk-sprogede avis “Jerusalem Post”s chefredaktør, David Horowitz, skriver i en kommentar til Goldstones nyeste mening under overskriften “Goldstone, den lovligt sene bodfærdige”:

– Hvor tragisk at Goldstone forlagde sit moralske kompas og producerede en rapport, som har forårsaget en så uoprettelig skade for Israels gode navn. Han har på unfair vis besudlet det israelske militær og land, som soldaterne satte deres liv ind på at forsvare mod en skånselsløs, morderisk terroristorganisation i Gaza. Goldstone er stadig skinhellig, når han taler om, at Israel ikke ville samarbejde med hans undersøgelse, men han ved udmærket godt, at Israel ikke kunne have samarbejdet med hans undersøgelse, der var oprettet i det anti-israelske FN menneskerettighedsråd med den hensigt at sværte Israels navn, legitimere dets fjender og bremse dets evne til at forsvare sig i nye konflikter – som den Israel snart må udkæmpe, hvis den voldsomme øgning i Hamas’ raketild mod Israel fortsætter.

Horowitz slutter med at skrive, at ved at påstå – uden begrundelse – at Israel var en umoralsk fjende, har dommer Goldstone bragt alle israeleres liv i en større risiko.

– Fra ham og alle andre der ilede med at demonisere Israel, er en undskyldning ikke god nok, skriver han. Det mindste han skylder Israel er fra nu af at arbejde uforbeholdent for at prøve at råde bod på den skade, han har forvoldt.