– Leret er mit sprog
Han kalder sig selv for storforbruger af Guds ord, og han har siden barndommen været optaget af at formidle det kristne budskab visuelt.
Gert Grube er kunstner, forfatter til flere bøger, og så har han haft sit eget Bibelland i 28 år ved sit hus i Gårslev. Palmesøndag åbner en
permanent udstilling i et tidligere missionshus i Brejning. Udfordringen mødte Gert i hans Bibelland før den store flyttedag. Gert Grube har udstillet sine lerfigurer i Bibelland i Gårslev ved Børkop. Her har man gennem mange år kunnet kigge forbi, se Gerts skulpturer og få nogle gode historier med på vejen. Den 17. april er det dog slut, i hvert fald i Gårslev, for Gert har nemlig testamenteret sine værker til Indre Mission. Kunsten er nu flyttet til Indre Missions nye Galleri Bibelland i Brejning.
Flere gange dagligt fisker Gert et lille stykke papir op af en æske med en henvisning til et tekststed i Biblen, et såkaldt mannakorn. Det bruger han ofte som inspiration både i sit private liv, men også i sit arbejde med at skabe figurer, der fortæller en historie. For nok er det vigtigt for Gert at skabe noget ud af leret, men det er nok så vigtigt, at der også følger et budskab med.
– Det, at være kristen, er en så stor del at mit liv, at det hænger uløseligt sammen med at være kreativ, siger han.
– Jeg giver noget af mig selv i alle mine værker. Derfor kan man også få et indtryk af min person, når man går en tur rundt i udstillingen, fortæller han.
Langt det meste kunst har ikke et overvejende kristent tema, men det har al Gerts kunst. Det er helt naturligt at tage tematikker op fra kristendommen, og at figurerne ofte er hentet fra Biblen. Han føler, at de besøgende i Bibelland kan tage mere med sig hjem, når kunsten, de ser, har en dybere mening.
– De temaer, som jeg tænker over til dagligt, såsom fortvivlelse, forløsning og kærlighed, forsøger jeg at visualisere med ler. Mine indtryk bliver til udtryk i leret, som så igen bliver til indtryk hos de besøgende. Dermed er cirklen sluttet, siger han.
På tur rundt i Bibelland er det da også tydeligt, at Gert har tænkt meget over, hvordan det kristne budskab skal fortælles i sin helhed, og at cirklen skal sluttes – også i Bibelland. Skulpturerne i udstillingen fortæller derfor historien lige fra syndefald til opstandelse.
Idéer til nye skulpturer kan opstå fra barndomsminder eller udspringe af følelser, som Gert oplever i livet. Og det kan være alt fra sorg til lykke, der finder vej ud i leret og bliver til en figur.
Drømmen om at skabe noget med sine hænder opstod allerede i barndommen.
– Mange af mine skulpturer udspringer af min livserfaring. Modgang og medgang jeg har oplevet i livet eller minder fra for eksempel barndommen, fortæller Gert.
Gert husker meget af sin barndom i billeder. Såsom da han gik i søndagsskole og var mere optaget af malerierne på Gråsten Slotskirkes vægge, end af lærerens undervisning.
– Jeg kan huske, at jeg sad og kiggede op i loftet, hvor der udspillede sig scener med djævle og engle, og hele den bibelske historie blev fortalt. Det var jeg meget optaget af, siger han.
Der er også et andet billede fra barndommen, som står lysende klart i Gerts erindring. Det er et levende billede af hans mor, der knæler foran sin seng, fordybet i bøn.
– Jeg var vel en 10-12 år gammel, da jeg en dag gik ind i soveværelset og så min mor bede ind over sengen. Jeg bakkede forsigtigt ud uden at forstyrre hende. Jeg forstod, at hun af den ene eller anden grund havde brug for at være alene med sin Gud, fortæller han.
Episoden gjorde stort indtryk på Gert og var med til at inspirere hans liv som kristen og kunstner.
– Hænder er meget udtrykfulde og kan symbolisere mange forskellige ting. Hænderne er også gode til at vise en situation eller følelse, for eksempel at bede eller at slippe noget fri, fortæller han.
Billeder taler ofte stærkere end ord, og for Gert er det vigtigt at visualisere de emner og følelser, han går og tumler med i hverdagen.
– Det er terapi for mig. Det handler om indlevelse og om at give noget af mig selv. At gøre en følelse konkret og håndgribelig. Det hjælper én til at forstå det komplicerede. Ler er en fantastisk god og meget pædagogisk form til at fortælle og forstå med, siger han.
Gert giver alle sine værker titler, og han har altid en klar idé med dem. Det betyder dog ikke, at publikum ikke må være med og læse en helt anden mening ind i hans figurer, end den han selv er kommet frem til. Faktisk tilskynder han sine gæster til at danne deres egen mening, for sådan bliver han også selv klogere.
Gert har altid kunne lide at lave noget kreativt med sine hænder. Og han har også haft behov for at tale gennem kunsten.
– Jeg er et meget visuelt menneske, og jeg tror, at jeg har behov for at se tingene foran mig for at kunne håndtere dem. Det er derfor, at leret er sådan et godt materiale, for med det kan man lave en følelse om til noget konkret og fysisk, siger han.
Nu da udstillingen flyttes væk fra Bibelland-pavillonerne hjemme ved Gerts hus i Gårslev, så får Gert et stykke at køre, hver gang han skal vise gæster rundt i det nye udstillingslokale, men det gør ingenting.
– Jeg er bare meget glad for, at Indre Mission har taget så godt i mod det. De har været meget imødekomne og forstående, og det er jeg utroligt glad for, siger Gert.
Den ene er i stykker, og den anden er hel. Men begge lerfigurer fortæller en god historie.
På billedet ovenover ses to skulpturer lavet over historien om den fortabte søn. Sønnen omfavner her sin far, da han vender hjem. Den ene figur har dog været ude for et lille uheld, som ikke var så uheldigt endda.
Gert Grube har haft stor succes med at lave en lerfigur over historien om den fortabte søn. Figuren viser faderen give sin hjemvendte søn en ordentlig krammer, og både far og søns ansigter lyser af glæde og kærlighed.
Da Gerts ene datter skulle giftes, ønskede hun sig sådan en figur i bryllupsgave. Kort før brylluppet gik Gert i gang med at lave skulpturen, men da den var færdig, og han tog den ud af ovnen umiddelbart før den store dag, fik han et chok. Til sin store skræk opdagede han nemlig, at ryggen på faderen var sprængt i stykker.
Resten af figuren var der ikke noget galt med, men ryggen var et stort hul, og Gert kunne ikke nå at lave en ny.
– Jeg lovede min datter at lave en ny én til hende, som hun kunne få efter brylluppet.
Da han fortalte historien til en turist, så var denne ikke helt enig i, hvilken figur der var den bedste.
– Hun mente, at den figur med sprængt ryg er den rigtige. Hun sagde, at da den hjemvendte søn omfavner sin far, så ser han kun kærligheden i faderens ansigt. Han ser ikke smerten, faderen også bærer i sig – på ryggen. Det synes jeg, var rigtigt godt sagt, fortæller Gert.
Turisten så figuren med andre øjne, og hun så, at den itu figur også kunne fortælle en historie, noget som Gert ikke selv havde tænkt på.
– Kærligheden kan ingen sprænge bort, men vi forældre viser ikke børnene smerten og sorgen, der også hører med i livet, siger han.
Det er lige i Gerts ånd, at andre mennesker bidrager til tolkningen af hans værker. Derfor kan figuren af den fortabte søn og faderen ses både i sprængt og hel udgave i udstillingen.
Gert fortæller nu også turistens version videre, når han viser turister rundt i Bibelland.
– Det er stort for mig, når jeg kan se, at andre mennesker bliver påvirkede af det, jeg laver. Jeg har flere gange set besøgende få blanke øjne, hvis der er noget i udstillingen, der rammer tæt på noget i dem selv, siger han.
– Jeg synes ikke, at kunst skal forarge, men den må meget gerne berige folk. Det håber jeg, at min kunst er med til, siger han.
Og det er i god tråd med Gerts motto, som er de fem ber: Billeder bærer budskab og bygger bro.
