150 børn til maxdag
Supermax holdt lørdag d. 18. juni en stor børnedag under navnet maxdag. Supermax er en børneklub i Missionskirken i Rønne.
Dagen bød på en masse spændende aktiviteter, bl.a. skattejagt i skum (billedet). Dagen blev et tilløbsstykke med omkring 150 børn og deres forældre, der også fik budskabet om Gud igennem et klovnestykke udført af Efterskolen Alterna.
Børneklubben Supermax er på blot godt to år vokset fra ingenting til snart hundrede medlemmer.