Afbrændt kirke genopbygges
Militær-regimet i Egypten har beordret, at den kirke, der blev brændt ned af radikale muslimer i Cairo for nylig, skal genopbygges hurtigst muligt.
En gruppe håndværkere er allerede gået i gang med at restaurere skaderne på den afbrændte St. Marys Kirke i Imbaba, der er en forstad til Cairo. Håbet er, at kirken allerede kan tages i brug inden for 3 uger. Regimet er ivrige efter at få lagt låg på den ulmende konflikt mellem egyptiske koptere og militante islamister, der er eskaleret de seneste måneder. Regimet i Egypten har efter angrebet på kirken lovet at skabe større sikkerhed omkring landets kirker og for kirkegængerne.