Børnemission laver dukketeater
Evangelisk Børnemission arbejder sammen med Folkekirken og frikirker i hele landet med det formål at etablere kirkelige aktiviteter for børn.
I denne uge slår de telt op i Ringsted og byder alle børn i alderen fem til 12 år indenfor i dagene 14.-17. juni.
I teltet er der sang, dukketeater, og der fortælles historier fra Bibelen.
Derudover afholdes der i år to børnelejre på Vrigsted Efterskole, med start henholdsvis d. 25. juli og d. 1. august, skriver Lokalbladet Ringsted.