Den falske samvittighed
Jeg kører på motorvejen. En lille smule for stærkt. Jeg ved godt, at man ikke må køre for stærkt, men jeg har overbevist mig selv om, at når det kun er en lille smule, så går det nok.
Mens jeg kører, kommer der en hvid bil bagfra, som kører stærkere end mig. Jeg sætter farten op, så jeg hurtigere kommer forbi lastbilen, så den hvide bil kan komme forbi mig. Pludselig går det op for mig, at den hvide bil i skræmmende grad ligner en politibil. Åh nej, mit fine stunt med at hæve hastigheden vil bare gøre det hele meget værre. Hvorfor kører jeg forresten for stærkt. Det kan jo ikke engang betale sig. Åh nej, nu tager de mig sikkert snart ind til siden, og så får jeg en bøde. Øv, hvor er det dumt. Den hvide stationcar med bagageboks-stativ på taget kører forbi. Jeg trækker vejret.
Bagefter går det op for mig, at jeg har haft et akut anfald af falsk samvittighed. Falsk samvittighed er, når vi har bedøvet vores samvittighed på et område, og vi så bliver afsløret. Ih, hvor får vi dårlig samvittighed.
Det er ligesom David i Bibelen. Han slår Urias ihjel og sover med Batseba. Ingen samvittighedskvaler. En dag bliver han afsløret af Natan og 3-2-1 uh, hvor er David ked af det. Og det er jo ikke falsk som sådan. Men det er skræmmende. At vi kan være så ignorante over for noget, vi ved er forkert indtil vi bliver afsløret.
Men heldigvis viser Gud nåde også mod os, der skal have hjælp til at ruske op i vores samvittighed. Og heldigvis rusker han op i vores samvittighed, når den er blevet for sløv. Hvis vi altså lader ham gøre det?
