Godt værktøj til at gendrive mediemyter
Peter Olsens Jesus & Apokryferne er spækket med facts om bl.a. gnostiske evangelier.Peter Olsens bog Jesus & Apokryferne er en meget anvendelig opslagsbog til at finde rundt i junglen af ekstra evangelier, der siges at konkurrere med Bibelen.
Forfatter Peter Olsen er en myth-buster, en myte-fanger, når han fx tilbageviser påstanden i Dan Browns roman DaVinci Mysteriet om, at Kejser Konstantin fravalgte de gnostiske skrifter for at udvælge et Ny Testamente, der passede til hans udgave af institutionel kristendom.
De gnostiske skrifter kom til langt senere end de anerkendte evangelier, nemlig mellem det 2. og det 4. århundrede e. Kr. De anerkendte evangelier dateres tilbage til det 1. århundrede.
Gnostiske evangelier som Tomas-evangeliet, Filip-evangeliet, Peters evangelium osv. afviger også markant fra Ny Testamentes lære. Derfor blev de da heller ikke anerkendt af de tidlige kirkefædre. De blev således ikke brugt i urkirken.
Så da Konstantin og kirkefædrene fastlagde kanon og læren om treenigheden og at Jesus både var Gud og menneske stadfæstede de blot, hvad der allerede var bredt anerkendt i kirken.
Peter Olsen er tidligere skoleleder på Luthersk Missionsforening Missionsskole og nu lektor på Dansk Bibel Institut. Det er magtpåliggende for ham at tilbagevise myten om at kirken fravalgte de gnostiske skrifter for at forme en kristendom, der kunne bruges som magtbase for kirken. Myten gentages i tv-dokumentarer at det nærmest er en tilfældighed, at vi netop er endt med en tro på Treenigheden, Jesu guddommelighed og hans helt fysiske død og opstandelse for vor skyld. Hvorfor er Thomas-evangeliets mere filosofiske Jesus-skikkelse lige så legitim som de fire evangelister i Ny Testamente, når nu kristendommen alligevel er en hybrid af græsk mytologi og jødisk overtro?
Men sagen er, at Ny Testamente er de eneste kilder til Jesu liv, der går tilbage til det 1. århundrede. De portrætterer en historisk Jesus, der virkelig levede, døde og opstod helt fysisk for at frelse mennesker fra synd og føre dem til fællesskab med Gud. I de gnostiske evangelier er Jesus derimod blot et eksempel på en person, der har opnået fuld erkendelse (gnosis).
Mennesket er en udstråling fra Gud som uden skyld er kastet ind i den onde verden hvor bl.a. Det Gamle Testamentes gud (Demiurgen) regerer. Mennesket kan som Jesus opnå erkendelse og derigennem trænge gennem mørket og komme til Gud. Peter Olsen konkluderer:
de gnostiske skrifter forkynder ganske enkelt en anden Kristus og et andet evangelium.
Den filosofiske Jesus er en konstruktion, fremkaldt af de gnostiske evangelier og i nyere tid et produkt af liberalteologers spekulationer.
Peter Olsen gennemgår også de tre bølger af såkaldt historisk-kritisk Jesus-forskning og konkluderer: Jesus og den tidligere kristendom bliver desværre stadig fremstillet i den enkelte forskers eget billede.
Peter Olsens mange facts og koncentrerede gennemgange gør bogen til et opslagsværk. Ved læsningen dæmrer det mere og mere, hvor stort skellet er mellem den historiske og den gnos-tiske kristendom, og man bliver glad for den historiske.
Bogen er udgivet på LogosMedia.
