Karismatiske kirker tiltrækker unge og frivillige
Valg- og frimenigheder med karismatisk islæt har yngre medlemmer og involverer flere frivillige end de traditionelle grundtvigske menigheder, viser undersøgelse.
Unge vil ha gang i den og involverer sig gerne i kirker med gang i.
Sådan kan man tolke en undersøgelse af danske valg- og frimenigheder, som Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet har foretaget.
Den viser nemlig, at valg- og frimenigheder med karismatisk islæt har flere yngre medlemmer og flere frivillige engageret.
Undersøgelsen omfatter i alt 80 valg- og frimenigheder, hvoraf halvdelen er grundtvigske og halvdelen nyere menigheder. De nye har forskellig profil og inddeles i hhv. Grundtvigsk, Missionsk-karismatisk-konservativ, Missionsk og Karismatisk-spirituel. Sidstnævnte kategori består af valg- og frimenigheder inden for Dansk Oase.
Der er tydelig forskel på aldersfordeling mellem gamle og nye menigheder, fortæller ph.d. studerende Marie Ramsdal-Thomsen i en artikel på Center for Samtidsreligions hjemmeside.
– Medlemstallet hos de gamle er stort set status quo i perioden 1998-2008, hvilket tyder på, at der stadig kommer nye medlemmer til, som kan opveje tabet af de ældre. Hos de nye kan man spørge sig selv, hvordan tallene mon vil se ud om ti år. Vil der da stadig være ca. 70 procent medlemmer under 40 år, eller vil de da i stedet være under 50 år?
De gamle grundtvigske har vist sig meget levedygtige, idet de fleste af menighederne er over 100 år gamle, fortæller hun.
Valgmenighederne har tilsammen 20.000 medlemmer.
De første valgmenigheder blev startet med Valgmenighedsloven af 1868, der tillod befolkningen at løse sognebånd til valgmenigheder. Fra 1868 til 1950 blev der oprettet over 40 valg- og frimenigheder med grundtvigsk tilknytning.
Der blev ikke oprettet valgmenigheder igen før i 1989, hvor Århus Valgmenighed blev den første nye valgmenighed. Siden er der oprettet omkring 40 valg- og frimenigheder – men ingen af dem med grundtvigsk tilknytning, fortæller Marie Ramsdal-Thomsen.
I hendes undersøgelse kommer det frem, at også de nye menigheder er bedre til at rekruttere frivillige.
– Frivillighedskulturen er tilsyneladende ikke nær så veludviklet eller systematiseret hos de gamle som hos de nye. Det kan naturligvis skyldes mange ting, ikke mindst at de nye stadig er under opbygning og derfor har brug for mange hænder, der gør arbejdet gratis. Men derudover hænger det sammen med en fokusering hos de nye på, at medlemmerne selv skal skabe den menighed, de er en del af, hvilket blandt andet gøres gennem konkret arbejde med forskellige opgaver og projekter, skriver Marie Ramsdal-Thomsen.
