Nye skønne salmehistorier
Bind 7-9 i Taarnborgs og Kristelig Dagblads Forlags salmeserie.I en tilstand af nærmest febrilsk og frydefuld forventning tager man imod denne nye sending små salmebogs-historier i det ambitiøse projekt, Taarnborg har søsat i smukt samarbejde med Kristeligt Dagblads Forlag.
Og endnu engang skuffes man ikke; der er ikke andet at gøre end at kippe med flaget og sige tak til.
Denne gang lægger Weekendavisens kulturredaktør Henrik Wivel ud med en gennemgang af Ingemanns Morgen- og Aftensange. Det bryder godt nok seriens grundlæggende princip: én salme pr. bog, men han argumenterer godt for sin forsyndelse. Egentlig ville han have behandlet digterens Der står et Slot i Vesterled, men fandt, at det ikke ville give mening:
Samlingen udgør et ubrydeligt hele, cyklisk bestemt af døgnets rytme og solens gang over himlen, og dermed også i sidste ende af Guds bestemmelse med tilværelsen (s. 4). Hele morgen-og-aften-rytmen kan ses som Guds stadige forsikring om Hans kærlighed til sine børn, lyder Wivels opsummering af teksten. Men inden vi når så langt, kommer vi også lige rundt om bl.a. sangen Nu titte til hinanden. Vi genoplever en grum fortælling fra digterens barndom, og vi hører om hans store interesse for meteorologien, der også gør sine nedslag i samlingen.
Kirsten Klein har gennem-fotograferet bogen med udtryksfulde farvebilleder, der antyder skabelse og bringer himmel og jord nærmere hinanden.
Dr. phil. Erik A. Nielsen har valgt at se nærmere på Grundtvigs pinse-salme, I al sin Glands nu straaler Solen. Salmen er Grundtvigs kærlighedserklæring til pinsen, og forfatteren synes at være smittet! Det er jordiske sansninger og himmelske sind-billeder, der er i spil. Erik A. Nielsen udråber teksten til at være et poetisk mirakel og skriver:
Få ekkoer af det himmelske har klinget mere vidunderligt end Grundtvigs pinsesalme. Da ved vi, at forsommerens lysende danske landskab er det nærmeste, vi kommer til at sanse en forsmag af det paradisiske. Alene den salme kan få masser af mennesker til at glæde sig til pinsedagens højmesse (s. 28).
Bornholmer-maleren Hanne Mailand understøtter den lidt skolemester-lærde tekstgennemgang med en række dejlige, varme, lysende oliekridt-billeder.
Mere Grundtvig: forfatteren Jens Smærup Sørensen behandler salmen De levendes Land, som han ser som Grundtvigs replik til Kingos Ked af Verden 150 år tidligere. Det var en anden tid, en mere opblødt tid. Men en længsel er identisk. Den kan måske indfries af digteren, og kærligheden er nøgleordet:
Og vi mærker den nu lige her! Her i menigheden, hvor vi synger så henrevet, her i kirken foran alteret, hvor vi beder, hvor vi jubler og lovpriser vor Gud, her er vi nu kommet til landet, hvor livet er. Her – hvor kærlighed bor. Eller bor den – lidt nærmere bestemt – her i dette digt? (s. 24).
Smærup Sørensen har skrevet et stærkt personligt indlæg med denne lille bog, hvor der også trækkes tråde til to tidlige, nordiske modernister: Edith Södergran og Gunnar Ekelöf. Også Pontoppidans to romaner Det forjættede Land og De dødes Rige bliver inddraget.
Per Bak Jensen har leveret bogens billedside: en række luftige fotografier af skyformationer, der er meget åbne for fortolkninger (det himmeske? det meteorologiske?) men forbliver underligt uvedkommende.
Henrik Wivel:
Morgen- og Aftensange
Erik A. Nielsen:
I al sin Glands nu
straaler Solen
Jens Smærup Sørensen:
De levendes Land
32-44 sider pr. bd. 99 kr. pr.
stk. Kristeligt Dagblads
Forlag / Taarnborg
