Landsomfattende demonstrationer I Israel

Israels hoejt besungne gode oekonomiske situation har en bagside. Den har ikke vaeret tll gavn for middelklassens unge. Men de rige er blevet rigere. Denne situation har eksisteret laenge, men takket vaere en ung kvinde I Tel Aviv, Daphni Leef, 26, er der startet en folkebevaegelse mod regeringens politik.
Teltbyer fyldt af protesterende unge er skudt op over hele landet, og I denne weekend kulminerer dette sociale oproer med massedemonstrationer I Tel Aviv, Jerusalem, Haifa, Beersheba, Ashdod, Nazaret, Rehovot og Kfar Saba.
Da Daphni Leef lagde sin protest ud paa “Facebook”, havde hun ingen anelse om, at hun ville faa et saa stort foelge – og saa omgaaende. Hun havde roert ved et oemt punkt: at unge I Israel ikke kan klare sig oekonomisk, til trods for nogenlunde gode loenninger, fordi boligpriserne er for hoeje, og det er ogsaa udgiften for unge foraeldre til f. eks.at have deres boern I boernehave.
I 12 byer I Israel har et stort antal unge moedre demonstreret med barnevogne, og de agter at gentage deres optog I weekenden.
For to uger siden blev de foerste 12 telte sat op paa Tel Avivs fashionable Rothschild Boulevard. Idag er der hundreder af saadanne telte. Protestbevaegelsen har bredt sig som en steppebrand over hele landet. Det er laenge indestaengte foelelser, der omsider kommer frem.
Meget af de protesterende unges vrede er rettet mod statsminister Binyamin Netanyahu for ikke at have imoedekommet de unges krav om enb olig til en overkommelig pris. Det er Netanyahu, der nu maa tage stilling til kravene, men han har blot viderefoert tidligere regeringers politik.
Fagforeingsorganisationen gaar med
Nu er ogsaa den store fagforeningsorganisation Histadrut stillet sig paa demonstranternes side. Denne magtfulde organisations holdning vil vaere en stor stoette for de protesterende unge.

– Det er mit land, og jeg foeler, det er blevet stjaalet fra mig, siger en af disse unge fra Rothschild Boulevard. Det er en menneskeret at have tag over hovedet, men vi kan ikke overkomme de skyhoeje boligpriser. Det gaelder om at aendre hele indstillingen til, hvad dette land kan goere for dets folk. Der er andet end sikkerheds-politikken der er vigtigt.
Israels staerke oekonomi maa ses I en videre kontakst. Den oekonomiske vaekst er iaar hoejere – 5.2 procent – end I noget land I OECD. Og det rekordagtige lave arbjdsloeshedstal er faldet fra 5.8 procent til 5.7

Men denne oekonomiske tilstand angaar ikke de unge demonstranter. De protesterer imod de hoeje leveomkostninger, ikke mindst boligpriserne og andre prisstigninger.

“Vi kraever social retfaerdighed”, lyder teksten paa en plakat, baaret af en af demonstranterne. En anden plakat har teksten ” Landet der flyder af maelk og skatter”.
En af demonstranterne siger:
– Naar der er krig, forstaar befolkningen at goere ofre. Men der er roligt ved graenserne I nord og syd, og derfor har vi faaet tid til at taenke paa vores egen situation. Der er stigende priser paa mange basiske ting – og der er ingen I regeringen, der bekaemper dette.
En af organisatorerne ved navn Ze’ev Grawer siger det saaledes:
– Folk maa staa sammen, saa vi kan goere det klart for regeringen, at den maa give os oekonomisk frihed, overkommelige boligpriser – og en overkommelig tilvaerelse.
Han tilfoejer:
– Hvis regeringen svigter med at imoedekomme vores krav, vil vi blokere alle landets veje.
Yael Burda, en anden af organisatorerne, siger:
– Vi kan ikke tage dette laengere. Vi har alle brug for en bolig, undervisning og for at indse, at opdragelse af boern I dette land ikke kraever et prioritetslaan. Vi har faaet nok af den store afstand mellem lave loenninger og leveomkostningerne.
Anat Rosilio, der ogsaa er blandt organisatorerne, siger:
– Vores naeste skridt er at udarbejde en strategisk plan, som vil vaere til gavn for vores maal, omfattende en lov om fri undervisning og en nedsaettelse af priser pa alle basiske produkter.

Miseren begyndte, da Likud-hoejrepartiet efterfulgte Arbejderpartiet og Israel fra at vaere et land med en central kontrolleret oekonomi fik en fri, kapitalistisk oekonomi. Skattestrukturen begunstiger de velhavende paa bekostning af middelklassen og den lavere klasse. Afstanden mellem middelklassen og klassen over bliver stoerre I den vestlige veden, men I Israel sker dette hurtigere end andetsteds.
Parallelt med denne revolte har ogsa Israels laeger protesteret mod lave loenninger og for meget overarbejde. De begyndte deres kampagne for flere maaneder siden, og I denne weeked topper deres demonstration med en strabadsefyldt march fra kystsletten til Jerusalem. En af demonstranternes ledere har indledt en sultestrejke. En laege I sultestrejke og samtidig paa en lang marchtur opad mod Jerusalem viser, hvor ekstremt vigtig de anser deres sag.

Politikerne skal nok vare sig for at besoege Tel Avivs teltby. De vil blive smidt paa porten. Men flere af Israels store forfattere har vaeret der for at vise deres identficering med teltboerne.
En af forfatterne, Meir Shalev, siger, at regeringen har negligeret samfundets rygrad alt for laenge.
– Denne regering efterkommer blot de, der bruger magt, siger han. Hidtil har det vaeret de ultra-ortodokse og bosaetterne. Vi anede ikke, at verdslige mennesker kunne organisere noget saadant. Der er en enorm energi her.
En anden forfatter, Roni Somek, siger, at han besoeger teltlejren paa Rothschild Boulevard hver dag, og at han foeler det , som om han er I en revolutions foedselsstue.
Imens er der kommet en kommentar fra turistminister Stas Miseznikov, fra “Israel Beteinu”-partiet, der siger, at loesningen paa boligkrisen maa komme fra at saenke indirekte skatter bl.a. paa elektricitet, MOMS paa produkter og kommunalskat.

Politichefen Yohanan Danino har for foerste gang udtalt sig om nylige sammenstoed mellem politiet og nogle demonstranter. Han henstiller til politiet “at vise tilbageholdenhed og tillade, at der gives udtryk for en legitim protest, som ikke er imod loven og offentlig orden”.
Det syder I store dele af Israel med disse protestaktioner mod statsmagten. Det er en israelsk version af det arabiske foraar. Mange mener, at man blot ser toppen af isbjerget – og at dette er en israelsk form for intifada.