Tonestiger mellem himmel og jord
Bogen og cden Gi musikken videre giver et godt og inspirerende indtryk af musiklivet i den københavnske Brorsons Kirke.Foden vipper uvilkårligt til den rytmiske musik, som toner ud med klassiske og moderne salmer og sange. Det lyder godt. Det er dygtige musikere – ingen tvivl om det.
Men nu er det jo ikke første gang, jeg har hørt en fortolkning af Bridge over troubled water eller Du som har tændt millioner af stjerner, så jeg ser lidt på den indbydende bog, der bærer samme titel, bare med tilføjelsen rytmisk musik fra Brorsons Kirke.
Herefter udfolder 10 års historie sig. Historien om en præst, som kommer til en kirke med otte højmessedeltagere og intet fællesskab, men gennem musik, ommøblering og nytænkning oplever en tilstrømning af mennesker og et levende fællesskab. Historien om, hvordan musikere med kærlighed til den danske salmetradition og den rytmiske musik har kombineret og videreudviklet begge dele til begejstring og glæde for mange kirkegængere. Historien om musikken som formidler af stemning og Guds nærvær, som Anders Gadegaard, domprovst ved Vor Frue Kirke udtrykker det:
Musik kan være som vinduer til Gud: Han stråler til os gennem musikkens bølger af lyd, og vi ser et skær af hans guddommelighed igennem musikken, når den griber os. For tro handler om at blive grebet (langt mere end om at begribe) – og det kan om noget musikken: blive til tonestiger mellem himmel og jord (s. 97).
Denne historie koblet med musikken og de stemningsfulde billeder får en jysk frikirkemand som mig til at tænke, jeg skal til Bøn & Brunch i Brorsons kirke næste gang, jeg er i København. Det virker som et godt sted at være.
Gi musikken videre indeholder bidrag fra en række personer, som tæller præster, provster, biskop, organister, musikere og andet godtfolk med forstand på musik og kirke. Det betyder også, at det er en god blanding af praktiske råd til organiseringen af såvel musikken som gudstjenesten. Bogen sætter også ting til debat. Orglet egner sig fx ikke særlig godt til fællessangen i sammenligning med pianoet, argumenteres der. Den kirkelige musiks fremtid burde i højere grad være en sag, man engagerede sig i fra kirkens side, både i fornyelsen af sangudvalg og genrevariation osv. Mon ikke nogen vil sætte hælene i over for de dramatiske formsproglige ændringer? Men lad dem om det, her må jeg tilslutte mig en kommentar af Anne Mette Nørskov om, at det, der betyder noget, er indholdet, mens formen kan tiltrække eller det modsatte:
Her er højt til loftet, plads til forskellighed og tvivl, en tolerant og uhøjtidelig atmosfære i et smukt og højtideligt rum og eksperimenterende tiltag, både hvad angår liturgi/ritualer og anvendelse af kirkerummet – uden at der i min optik gives køb på indholdet (s. 36).
Hvis Brorsons Kirke kan inspirere andre folkekirker, således at mennesker får et kig ind af vinduet til Gud, oplever livet og fællesskabet i troen, så vil jeg støtte opfordringen: Gi musikken videre.
Janne Mark
og Esben Eyermann:
Gi musikken videre
– rytmisk musik
fra Brorsons Kirke
Bog: 127 sider
CD1: 48 min. CD2: 51 min.
I alt 249 kr. Unitas
