Udskiftning i kommandocentral
Efter 19 år på en central post i Luthersk Missions internationale mission går sekretær Ulla Jacobsen nu på efterløn.
Hun har bl.a. haft ansvar for international korrespondance med LMs missionærer og volontører. På afskedsreceptionen forrige fredag kaldte både international chef, generalsekretær og landsformand Ulla Jacobsens kontor for kommandocentral.
Pauline Stokholm overtager jobbet. Hun er uddannet inden for flyvevåbnet og har været vikar på kontoret.