Ingen kan tjene to herrer

Vi elsker os selv højere, end vi elsker Gud, hvis vi går på kompromis med Guds ord og lader os friste til at tjene to herrer.”Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon”. Matt. 6, v. 24
Af Tamarra Bot
Pastor for ZVC – Zions vækkelses center.

Vi danskere er på mange måder et rigtig sødt og imødekommende folkefærd. Der skal være plads til alle, vi vil helst ikke såre eller støde folk. Mange danskere har endda svært ved at sige fra, også selv om vi ikke umiddelbart bryder os om det, som vi bliver budt. Vi kristne er ingen undtagelse, det kan være rigtig svært at stå ved Guds ord og derved det, som vi ved frelsen har sagt ja til at stå for, dette i en verden som har værdier, der er så meget anderledes, end hvad Guds ord viser os.

”Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.” 2. Tim. 1,7. En fej ånd finder de løsninger, som er behagelige for os, uafhængigt af Guds ord. En ånd med kraft, kærlighed og besindighed viser Gud i ord og handling. En ånd med kraft elsker Gud højere, end jeg’et elsker sig selv, og lader sig derfor føre ind i Guds vilje. En fej ånd lader sig styre af menneskefrygt, selviskhed og behagesyge og begår handlinger, som lige nu og her synes at være en let og behagelig løsning, en løsning som ikke koster noget af os. Vi opfylder jeg’ets behov og bevarer vores gode forhold til familie, venner og kollegaer. Vi vælger at forblive i vores komfortzone, hvor ingen farer lurer. Vi ønsker, hvad vi kan få fra Gud, men vi ønsker ikke at opgive vores egne lyster og kødelige behov. Det skønt Bibelen fortæller os, at ”Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, så kan det rige ikke bestå. Og hvis et hus er kommet i splid med sig selv, så kan det hus ikke bestå.” Mark. 3, 24-25.

Beskrivelsen af Israels kong Akab i 1. Kongebog kap. 16–22 viser os tydeligt den feje, svage og selvviske ånd i funktion. Akab giftede sig med Jesabel, som både slog Guds profeter ihjel (oprør imod Guds ord) og dyrkede afguder. Akab selv adlød både sin kone (afguderne) og Gud, dér hvor der var en personlig vinding for ham. Akab blev kendt for at være en nådig (læs svag og fej) konge blandt Israels modstandere, og selv Israels værste fjende formåede Akab at slutte pagt med – dette på tværs af Guds ønsker. Akabs selviskhed i funktion ser vi også i 1. Kongebog kap. 21. Akab ønsker sig naboens vingård. Akab bliver fornærmet, da naboen ikke ønsker at afgive slægtsgården til ham. Sur og tvær går Akab i seng og lægger sig med ansigtet ind mod væggen. Jesabel træder til, hun sørger for at Akab får vingården, dette gennem en ufin metode – Akab lukker øjnene herfor og får sin vilje.
”Hvor længe vil I blive ved med at halte til begge sider”?
Dette spørger Gud os om i 1. Kongebog 18, 21.
Vi elsker os selv højere, end vi elsker Gud, hvis vi går på kompromis med Guds ord. Vi kan måske få vores drømme opfyldt gennem ufine metoder som at tjene ”lette” penge eller ved at tilegne os noget, som dybest set ikke tilhører os. Vi kan give vores familie, chef eller venner ret i ting, som går imod Guds ord, for så bliver vi da ikke upopulære i den sammenhæng. Vi kan endda holde op med at forkynde hele Bibelen i kirkerne, for noget af det skrevne kan måske komme til at støde enkelte personer. Meget let kan vi kristne komme til at stå med et ben i to lejre.

Matt. 10, 37-39 siger: ”Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.”
Hvis vi elsker os selv højere end Gud, kan vi bede Gud om, at han i hver af os må åbenbare sin kærlighed til os, så vi af kærlighed til ham kan omvende os til at elske ham først = alt hvad han står for. Herefter må vi bede om at få Helligåndens ledelse under alle forhold. Gud selv giver os en stærk ånd, hvis vi i hjertet beder om dette.
Dette betyder, at vi må være villige til at dø i os selv. At vi må være villige til at modstå vores sind, vores egen vilje samt andre menneskers sind og vilje. ”For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv?” Matt. 16, 26.
Gud prøvede at fortælle kong Akab, at det er Gud selv, der er Herre, og at kongen, der er indsat af Gud, er underlagt Gud. Gud sendte profeten Elias med besked til Akab om, at Gud ville lægge landet i tørke i 3 år. (Der er altid tørke der, hvor Gud har trukket sine velsignelser tilbage.) Efter tre år med tørke vendte Elias tilbage til kong Akab med beskeden om, at Gud nu ville lade regnen falde. Dette skete, men først efter at Elias havde påkaldt Guds kraft til at tænde et offerbål, der var gennemvædet med vand.
Elias havde her udfordret Akabs folk af afgudsdyrkere, der ved påkaldelse af deres guder skulle bede om ild til et knastørt bål, hvilket ikke lykkedes for dem. (1. kong. kap. 17 og 18.) Selv efter dette lykkedes det ikke for Akab at besejre sin svaghed og sit begær og omvende sig til fuldt ud at tjene Gud.

Vi kristne er i krig, dog ikke mod mennesker. ”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet”. Ef. 6,12.
Gud lærer os, at vi ikke skal kæmpe imod mennesker, men imod de åndsmagter, som gennem mennesker leder os væk fra Gud. Vi kan her kæmpe i udholdenhed gennem bøn, som har en mægtig kraft ind for Gud. ”Bed, så skal der gives jer”, Matt. 7, 7. Vi kan kæmpe ved at bruge Guds egne ord. ”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebr. 4, 12. Og vi kæmper ved at være ordets gørere ”Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.” Jak. 1, 22. Vi kristne viser her Guds ord i handling. Jesus viste os kraften i disse kampvåben, som også han brugte i kampen mod åndsmagterne.

Gud har hele tiden kendt til vores svage sider og problematikken omkring, at vi kristne tøver med at overgive os fuldt og helt til hans ledelse. Johannes Åbenbaring viser os dette i brevene til menighederne, hvor Gud har det imod den ene menighed, at den har svigtet sin første kærlighed (Gud selv). En anden menighed erklærer Gud for død, idet dens gerninger ikke er fyldestgørende i Guds øjne (tjener i egen kraft). Over for en tredje menighed påpeger Gud, at nogle i menigheden holder sig til Biliams lære (afgudsdyrkelse som eksempelvis penge og prestige), og så er der menigheden, der finder sig i ånden af Jesabel (oprør mod Guds ord), den menighed lover Gud store trængsler. Alle menighederne formaner Gud til omvendelse.
Og til alle menighederne siger Gud ”Den der har ører, han hører, hvad ånden siger til menigheden”. Lad os alle høre, hvad Gud siger til os, så hans plan kan udføres gennem hver af os.
Lad os alle bede om et lydhørt hjerte, som Kong Salomo bad om til Gud i 1. kong. 3, 10 -13. Herren syntes godt om det, Salomo bad om, og Gud sagde til ham: ”Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, så vil jeg gøre, som du bad. Nu giver jeg dig så stor visdom og forstand i hjertet, at der aldrig tidligere har været og heller ikke siden skal komme nogen som dig. Men jeg vil også give dig, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så der ikke vil være nogen som dig blandt konger, så længe du lever”.