Fra hakkebræt til den fagre nye verden for undervisning og bibellæsning
Nicolai Winther-Nielsen har i et halvt århundrede undervist og forsket i Det Gamle Testamente. I den periode har der været en rivende teknologisk udvikling, som har været med til at give langt bedre betingelser for både undervisning, forskning og selvstudie, siger han - og fremhæver i den sammenhæng AI som en glimrende teknologi med mange muligheder.

I løbet af de seneste 50 år er det gennem en imponerende udvikling blevet stadigt nemmere at bruge Bibelen. Vi fik først revolutionen med gode programmer til at søge i bibelteksten og har nu den superintelligente bibel gennem AI. Fagre nye verden på godt og ondt som i al udvikling op igennem historien, men med et kæmpepotentiale for bibellæsning og kristen formidling.
Helt almindelige bibellæsere vil i denne nye fagre verden kunne nå meget længere med den digitale bibel som lys og ledetråd for deres tro og tjeneste. Adskillige nye projekter er på vej, og mange af dem er kun for specialister, men jeg er personligt involveret i det sidste nye skud på stammen, som hedder Brug Bibelen. På et halvt år har en udvikler bygget en anvendelig løsning til bibellæsning ved hjælp af AI, så vi allerede nu kan se det store potentiale.
Dengang og nu
For mig personligt er det en kulmination på en lang og nostalgisk rejse. Med IT fandt jeg hjælp til fordybelse i lønkammeret, oplevede styrken i at bruge storskærmen på prædikestolen og fik mange tusind timer i samtale med kursister via internettet. Nu har AI givet mig adgang til en helt ny verden som bibellæser. Jeg husker stadig mit første år som timelærer i 1976. For 50 år siden lavede vi uddelingskopier skrevet på ”hakkebræt”.
Der blev brugt duplikator og flip-over, og undervisningen foregik ved hjælp af håndskrevet tekst, der blev vist på en overheadprojektor. For at jeg kunne kvalificere mig som forsker i Gammel Testamente måtte to af mine studerende på hver deres hakkebræt skrive mit speciale på 100 sider ind efter diktat. Et halvt århundrede senere kan AI levere superintelligente fremskridt, som hjælper mig til at give meget bedre undervisning via internettet.
En bibelunderviser kan nu virke overalt på kloden, hvor internettet er tilgængeligt. Undervisning kan gemmes for al fremtid i videoer, som en underviser nu selv kan producere. AI kan optimere billede og lyd til et professionelt niveau. Ånd får luft under vingerne.
En lang rejse
Rejsen ind i denne nye fagre verden har selvfølgelig været lang og bumpet. Som ung 20-årig kunne jeg fotografere på udgravningerne i Israel og så vise stederne som lysbilleder. Et årti senere fandt studerende på at købe en lille simpel computer, så vi kunne skrive vores skriftlige afleveringsopgaver og artikler ind. I USA og Holland så jeg de første hebraiske tekster blive analyseret på en cybercomputer. Jeg var så solgt på denne nye verden, at jeg sidst i 80’erne en sommer løb med aviser for at få råd til min første ” bambusmaskine”, den navnkundige XT’er.
Det var et enormt fremskridt, for nu kunne vi få bibelteksten ind i programmer, der kunne lave søgninger. Skiftet fra hakkebræt til en skrivemaskine med et udskifteligt kuglehoved med de græske og hebraiske bogstaver til en PC var et stort spring. Allerede på dette tidspunkt – før internettets udbredelse – kunne jeg begynde at bruge store forskningsprogrammer i Amsterdam ved at koble mig på over telefonen via et modem.
”AI har placeret os i et tigerspring på
mange felter. Med faldgruber, ja, men
også med en stor ny mulighed for at
bibelbrug kan fornyes med nye værktøjer.
I så fald i det godes kamp mod det onde.”

I det nye årtusind tog det for alvor fart, da vi fik adgang til et brugervenligt open-source e-læringssystem, så vi nu kunne undervise via internettet. Bibelsoftwaren blev også gradvist mere raffineret og brugervenlig, og vi fik skabt nye læringsværktøjer. Men nu er udviklingen eksploderet. AI kan nu skabe helt nye redskaber, der overgår vores vildeste drømme. 50 års forskning i computerstøttet sproglig analyse af bibelteksterne flytter nu undervisningen i bibelteksten fra forskningslaboratoriet og de akademiske undervisningshaller hjem på ganske almindelige bibellæseres skriveborde.
Brug Bibelen i brug
Det er Brug Bibelen et rigtig godt eksempel på. Webudvikler Christian Maymann har det sidste halve års tid brugt AI til at skabe en helt ny verden for bibellæsere og dem, der underviser i Bibelen. Det er naturligvis lige nu et redskab under udvikling, men Brug Bibelen er allerede i brug i sin endelige form. Et AI-genereret bibelsite har et indlysende potentiale. En bibellæser kan måske have lyst til at vide lidt mere om, hvorfor Jesus mon sammenligner sig selv med en slange i Johannesevangeliet kapitel 3 vers 14. Denne læser indtaster verset og kan nu læse teksten i Den frie Bibel.
Læseren kan få oplyst, hvor mange personer, steder, fotos og krydshenvisninger, der gives adgang til og vælge frit, og læseren kan straks se parallelteksterne. Nede i leksikon kan læseren finde et opslag om slangen og kan så finde vej til 4. Mos 21,4-9. Prøv selv at finde de mange muligheder.
Bibeltekst i fotos og farver
Vi er særligt stolte af, at bibelteksten nu også selv kan tilbyde billedmateriale til at illustrere teksten. Brug Bibelen finder nemlig selv rundt i en database med næsten 5.000 historiske og arkæologiske fotos, som pastor emeritus Hartvig Wagner har taget i løbet af et halvt århundrede på sine rejser i Israel og Mellemøsten. Desuden er professor Jens Bruun Kofoed med i projektet. Han er nu i gang med at dele i tusindvis af fotos fra sine besøg på udgravningerne af de bibelske byer.
Gennem disse fotos kommer læseren nu meget tættere på tekstens verden og kan se den ved selvsyn. Jeg gik selv ind i projektet for at få hjælp til at grave dybere i teksterne fra Gammel Testamente og dele resultatet med mine kursister. Jeg har udviklet en metode, så man skridt for skridt kan trænge længere ind i en bibeltekst. Tidsskriftet Budskabet har gjort min beskrivelse af den fra 2022 gratis tilgængelig på dlm.dk under deres bladportal.
En læser eller underviser kan lade sig registrere som bruger og så vælge at få ordene i sin bibeltekst til at blive vist med forskellige farver, så fx Gud kan vises med gult, en hovedperson med gråt, vigtige vendinger i blommefarve, eller hvilken farve man nu måtte ønske. Denne bruger har så også adgang til et væld af andre redskaber, og mange af dem giver direkte hjælp til studiet af grundteksten. Og det er kun toppen af isbjerget, efterhånden som vi kan udvikle flere ressourcer ved brug af AI.
Vi har selvfølgelig lige nu udfordringen med få adgang til en god dansk bibeltekst. Vi kan kun bruge oversættelser, som ikke er beskyttet af copyright, og derfor er oversættelsen af Ny Testamente fra 1948 den senest frit tilgængelige oversættelse. Den Frie Bibel er derimod skabt helt uden copyright-begrænsninger. Arbejdet med Ny Testamente er næsten færdigt, men vi er kun halvvejs med Gammel Testamente. Vi er derfor tvunget til at bruge en ældre oversættelse fra 1931, hvilket jo ikke er attraktivt for yngre bibellæsere. Men der er også adgang til oversættelser på andre sprog eller arbejdsversioner.
AI på godt og ondt
I disse år begynder den første AI-generation at læse på de videregående uddannelser. Det kan godt være, at de ikke lærer at udtrykke sig selvstændigt uden hjælpemidler, og at de ikke bliver lige så nørdede til at læse trykte bøger. Vi kan begræde denne del af den nye fagre verden, læringskulturens forfald og truslen i en kunstigt skabt virkelighed, og vi kan frygte det, der er meget værre. Men den positive effekt af AI her og nu er, at den programmering af nye redskaber, der før var ubetalelig, nu kan udføres af en meget bredere gruppe af udviklere, der stadig har fuld kontrol over mål og midler, og den udbreder teknologien til helt almindelige mennesker.
De nye sprogmodeller kan dermed skabe og fremme nye færdigheder i bibellæsning og formidling for en ny tid. Vi behøver ikke længere at være afhængige af professor dit eller professor dat, men kan selv gå i dybden med bibelteksten. Vi kan have kursister i ”Langtbortistan”, og vi kan samarbejde om at dele nye bibelske skatte på tværs af køn, kundskab, kultur, kontinent og kroner til udvikling. Den fagre nye verden koster udviklerne en masse knofedt og kommer med en klimaregning, men kommunikationen bliver langt billigere og mere effektiv.
AI har placeret os i et tigerspring på mange felter. Med faldgruber, ja, men også med en stor ny mulighed for at bibelbrug kan fornyes med nye værktøjer. I så fald i det godes kamp mod det onde.
Gå selv på opdagelse på brugbibelen.dk

’Brug Bibelen’ hjælper læseren skridt for skridt ind i tekstens budskab
Bibelstudie er et slid for at samle åndelig føde, der bør tilberedes efter en god opskrift. Brug Bibelen er udtænkt til at give læserne det fulde udbytte, mens de målrettet arbejder sig ind i teksten skridt for skridt. Jeg har over nogle årtier udviklet BBB-metoden, som handler om hhv. Bibeltekst, Budskab og Brug. Gennem bibelteksten finder vi ind i det budskab, der skaber tekstnær bibelbrug. Dermed afdækkes tekstens komposition, budskabet i dens kerne og sigtet med den bibelske kommunikation.
Tidsskriftet Budskabet har gjort min beskrivelse af BBB fra 2022 gratis tilgængelig på dlm.dk/bladportal/skridt-skridt-ind-i-bibeltekstens-budskab-20223.
Bronzeslangen
Med Brug Bibelen kan den almindelige bibellæser selv følge de skridt, som jeg illustrerer i fortællingen om bronzeslangen i 4. Mos. 21,4-9. Den har ni skridt, som er sammenfattet i den følgende skematiske oversigt.
1) Bibeltekst – KOMPOSITION
1.1 Afgrænsning
1.2 Afsnit
1.3 Argumentation
2) Budskab – KERNE
2.1 Nøgleord
2.2 Nærlæsning
2.3 Nyhedsværdi
3) Brug – KOMMUNIKATION
3.1 Kontekst
3.2 Kanon
3.3 Kirke
Du kan huske de enkelte skridt med bogstaverne A, N og K.
Huskeordet ANK
A: Afgrænsning, afsnit og argumentation
I det første skridt skal bibellæseren først læse teksten og afgrænse den i forhold til det, der er nævnt forud og bagefter. Derefter skal læseren inddele teksten i afsnit for at opdage skift til ny begivenhed, emne, person eller tid. Til slut overvejes tankegangen sætning for sætning for at forstå argumentationen.
N: Nøgleord, nærlæsning og nyheden
I det andet skridt skal bibellæseren først finde de gennemgående ord eller temaer, der er tekstens nøgleord, fordi de gentages igen og igen. Derefter nærlæses teksten for at se, om der er særlige billeder, ordspil, overraskende udtryk, skæve vinkler eller andre stilistiske virkemidler. Til slut gælder det om at finde skatten i teksten, så man opdager dens helt utrolige nyhedsværdi og dermed ser det, teksten har på hjerte inden for den bog, som den står i.
K: Kontekst, kanon og kirken
Anvendelsen af en tekst er nærmest ubegrænset. Grænserne for en acceptabel brug af teksten kan dog fastlægges ved først at se på dens kontekst i kulturen og historien i Bibelen og i omverdenen. Derefter må læseren se på de øvrige kanoniske skrifter i Bibelen for at forstå, hvordan den bygger videre på andre tekster, eller forbereder senere tekster. Dermed har læseren et godt grundlag for at bruge teksten i sin kirke eller i sin samtidskultur.


