– Jeg er en poet i tiden

Rockmama og ordnørd. Lovsangsskriver og albumdebutant Hanne Vinsten vil tættere på Jesus og formidle nærhed med Gud til
andre mennesker. Det gjorde hun blandt andet på Sommercamp i Mariager.- Folk spørger tit, hvordan Gud giver mig lovsangene. Jeg synes sjældent, jeg får dem – jeg arbejder hårdt for det.

Hanne Vinsten
Fotos: Niels Peter Rosendal, Nprosendal.dk

Hanne Vinsten, som i foråret var aktuel med albummet ”Troværdige og Sande ord” fortæller om det store arbejde, hun lægger i at skabe de tidsaktuelle og sprogligt fungerende lovsange, som hun præsenterer os for.
– Sangen ”Elsket for evigt” skrev jeg på bare 20 minutter, men sådan er det normalt ikke. Jeg går og pusler med teksterne i ugevis og nogle gange i måneder. Jeg har det sådan, at når jeg som lovsanger putter ord i folks mund, skal det være i orden. Det er en kombination af håndværk og inspiration. Derfor får jeg også nogen til at tjekke teologien i mine lovsange. Selvfølgelig har jeg min kunstneriske frihed, men det, jeg skriver, skal holde sig til Ordet.

På Pinsekirkernes Sommercamp i Mariager præsenterede Hanne sine sange en sen aften for en propfuld café. Et ganske lille menneske, som holdt en Jesus-fest for dem, der ville være med. Selvom hun er fin og feminin, er der lidt rock-mama over Hanne, som er 39.
– Jeg kaster op, når det bliver for pænt, for ”Kære søde Jesus, vil du ikke nok?”. Vi skal lære ham at kende, og så forventer vi også meget mere!
Og Hanne har meget mere på hjerte end blot at skrive pæne og fængende lovsange.
– Jeg er meget passioneret for, at vi kommer længere ind i Guds nærvær. Jeg ønsker at skabe et mødested, hvor Gud åbenbarer sig. Det oplever jeg måske ikke selv hver gang, jeg tilbeder, men jeg har sådan en ”hellig utilfredshed”. Min svoger plejer at sige, at mit motto burde være: ”Højere op og længere ind”. Jeg ønsker virkelig, at vi mennesker må være mere frimodige i vores tilgang til Gud.

Men Hanne har nu ikke altid selv været så frimodig. Efter en barndom med meget musik og mange ord begyndte hun at spille guitar som teenager. Efter nogle år uden fast kirke fik hun som 22-årig sit åndelige hjem i Valby Frikirke, som er en apostolsk kirke. Hanne har oprindelig folkekirkelig baggrund og er bare havnet i Valby, hvor hun stadig hører til.
– Da jeg ankom til kirken, kom jeg med i lovsangen, og cirka samtidigt begyndte jeg at skrive mine egne sange i dyb hemmelighed. Jeg er et ret privat menneske, og i begyndelsen lå det mig fjernt at skulle lede lovsang for andre. Men efterhånden som jeg fandt min plads som sangskriver, blev det mit ståsted at lede lovsang udfra. Her kunne jeg meddele mig gennem sange og give folk et sprog til at tilbede på.

En af Hannes allermest kendte sange er ”For det kald, som jeg har”, som synges overalt i dansk kirkeliv og handler om, at vores første kald er at elske Gud. Men hun skriver også sange om de svære ting i livet med Gud.
– Jeg tager livet seriøst uden at tage det for tungt, fortæller hun og uddyber:
– Jeg har tab med allerede fra min barndom. Min far døde, så jeg blev hurtigt klar over, at livet er skrøbeligt.
Hanne har også arbejdet på hospice for med sin kristne tro og sin tilstedeværelse også der at være med til at skabe mødesteder mellem Gud og mennesker.
– Mine sange er skrevet på vandringen gennem livet. Mit liv er ikke rosenrødt – selvom jeg er livsglad af natur. Jeg mærker bare livet meget. Jeg har et bredt spektrum og er et følsomt menneske.
Efter jobbet på hospice var Hanne i en periode ansat som lovsangsansvarlig i sin kirke, men i dag arbejder hun som hjemmesideansvarlig freelance hos BMW.
– Jeg kan godt lide fleksibiliteten i det. Det giver mig mulighed for at rejse med min musik, så jeg kan tage rundt og inspirerere mennesker forskellige steder i dansk kirkeliv.

Og Hanne ønsker at bringe dybden i troen med sig, hvor hun går.
– Gud er altid med mig – uanset om det går op eller ned. Nogle gange kan kristne have det sådan, at når livet er vanskeligt, så er det, fordi Gud ikke er med mig. Men jeg tror bare, at Gud nogle gange bruger vanskelige ting til at modne os i troen og til at få os i tale. Vi er ikke nær så modtagelige, når det hele bare kører for os. Men vi har selvfølgelig også brug for gode tider, slår hun fast.
Allerede som ung fik Hanne en profeti om, at der ville være mange ørkener i hendes liv. Men at hun også ville lære at sætte pris på den dybde, der er i ørkenstunder.
– Det er meget karismatisk at sige, at vi skal vokse i tro. Men for mig så handler vækst om at komme dybere ned. Det er bedre at komme ned til rødderne end at vokse op til et eller andet fancy. Det handler om at lære Gud at kende indefra i stedet for bare at få det til se pænt og godt ud, mener Hanne.
Hun vil dog stadig gerne have sin musik til at fungere og lyde godt. Og det gør det da også den aften på Mariager. Der bliver kaldt to ekstranumre frem – den ene af dem Hannes nye hit ”Han er tillid værdig”, som også rummer den dybde og bredde i troen, som ligger Hanne sådan på hjerte.

Kom og smag (Han er tillid værdig)
Jeg vil ære Gud
på trods af det der sker
Alt forandrer sig
men Han er stadig her
I Hans stærke hånd
betror jeg den jeg er
Hører du det, min sjæl?

Han er tillid værdig!
Han er tillid værdig!
Han er tillid værdig
til hver en tid!

Kom og smag, kom og se
Hos Gud er alt det der skal til
Oplev Ham, at Han er god
Det liv Han gi´r i overflod

Kom og mærk hjertet slå
Hos en som du kan stole på
Ud med frygt, ind med fred
Han sætter fri med kærlighed
Hanne Vinsten