Synne Garff ny i Bibelselskabet

Bibelselskabet vil styrke den digitale udvikling med ansættelse af erfaren kommunikatør.Studievært. Forfatter. Kommunikationsrådgiver. Prisbelønnet bibel- og kristendomsformidler. Projektleder. Virksomhedsejer. Den 43-årige Synne Garff kan skrive mange titler på sit cv. Nu også: Projektchef i Det Danske Bibelselskab.

Synne Garff har et langt og imponerende cv bag sig.

Som projektchef skal Synne Garff stå i spidsen for udviklingen af flere nye digitale produkter og kommunikationsformer med Bibelen i centrum.
– Vi er meget begejstrede for, at Synne Garff tiltræder som projektchef. Udviklingen med nye og elektroniske medier går i disse år rasende hurtigt. Det skaber forandring i dansk kirke- og kulturliv. Og Synne er den helt rette til at gøre verdens vigtigste bog, Bibelen, mere tilgængelig i denne nye virkelighed sammen med andre dygtige folk i Bibelselskabet, siger generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard.

Hitter med kristne bøger

Det er kun få måneder siden, Synne Garff modtog den prestigefyldte Bibelselskabspris for hendes nyskabende og dygtige bibelformidling. Hendes bog ’De mindstes Bibel’ har på få år solgt mere end 45.000 eksemplarer, og hendes nyeste spændingsroman ”Himmelhelten”, der har sit eget microsite på internettet, er blevet rost af en stribe anmeldere.
– Kristendommen er ikke en klub for vandkæmmede farisæere. Derfor har vi brug for at høre evangeliet forkyndt igen og igen på nye måder, siger 43-årige Synne Garff.
Privat er Synne Garff gift og bor i Hellerup med parrets fire børn.
Eva