Dødehavsrullerne kan nu læses af alle på “nettet”
Dødehavsrullerne – de ældste eksisterende bibelske manuskripter – kan nu læses af lægmænd verden over, efter at Jerusalems Israel Museum, hvor de bevares, har indgået en aftale med Google om at give rullerne en “digital behandling”.Et eksempel på denne nye adgang til de berømte skrifter er, at en videbegærlig student i Guangzhou, Kina, vil kunne studere deres kalligrafi forstørret op flere gange på skærmen af sin smartphone, mens han venter på at komme med et tog.
Rullernes indtog i den modene verden er sket 2000 år efter, at de blev skrevet på gedeskind og over 60 år efter, at de blev opdaget af en hyrde i en hule ved Dødehavet.
Fem ruller
Museet og Google har åbnet deres fælles nye website på netadressen “dss.collections.imj.org.il”. Her er fem fuldstændige ruller, med ultre-høje “resolutioner”, såvel som en oversættelse til engelsk. Blandt rullerne er den berømte “Esajas Bog”.
En oversættelse til kinesisk er forestående, eftersom Bibel-studier – ifølge en talsmand for Israel Museet – er særdeles populære i Kina,
Dødehavsrullerne anses for en af de vigtigste arkæologiske opdagelser i historien. De blev skrevet mellem det tredje og det første århundrede f. Kr. af et samfund, der levede nær Qumran vede Dødehavet. De er i Israel Museets og Israels Oldsags Myndigheds besiddelse.
Gemt i krypter
Bortset fra fem fragmenter, der vises i Israel Museets “Bogens Helligdom”-bygning, er Dødehavsrullerne gemt af vejen i krypter, hvor der er installeret særlige lys- og temperatur-arrangementer. For et halvt år siden indledte museet og Google et samarbejde om fotografere rullerne med ultra-høje resolutioner og placere disse på website’t.
De blev fotograferet af Ardon Bar-Hama, der er ekspert i digital dokument-fotografering med høje resolutioner. De blev fotograferet i krypterne ved brug af ultraviolet-beskyttede blitzlamper for ikke at beskadige rullerne.
Resolutionerne er indtil 1200 mega-pixels, næsten 200 gange mere end et standardkamera kan præstere. Det indebærer, at fotografiet ikke blot viser bogstaver men også detaljer, som ikke kan ses med det blotte øje.
Mona Lisa
– Det Mona Lisa er for kunstverdenen, vil Dødehavsrullerne blive for den monoteistiske verden, siger Israel Museets direktør, James Snyder. Nu har man verden over mulighed for at studere, prøve at forstå og påskønne betydningen af disse dokumenter.