Mediefolk byder kristent stof velkommen
Chefredaktører på Politiken og i DR ser ingen problemer i at lade engagerede kristne fortælle om tro i medierne. Religionsforsker er imod.
Det blev til en ordkamp om troens værdi i menneskers liv, da chefredaktører fra Politiken og Kristeligt Dagblad mødte kommentator Mikael Rothstein og mediedirektør i DR, Gitte Rabøl, til en paneldebat om medier med og uden Gud.
Kan man drive et landsdækkende medie fra et kristent standpunkt? Det var debatleder Jens Olaf Jersilds første spørgsmål til panelet, som tirsdag den 13. september havde sat sig til rette i Politikens Hus for at diskutere religioners rolle i mediebilledet.
– Jeg ser ingen modsætning i det tværtimod en respekt for folk, for hvem religion betyder noget, sagde Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager.
I panelet sad også kommentator, religionsforsker og lektor ved Københavns Universitet, Mikael Rothstein. Han var ikke enig med Erik Bjerager og sagde, at kristne medieprodukter i Danmark mangler upartisk faglighed.
– 9 ud af 10 gange når der siges noget i medierne om religion, så foregår det på religiøse forudsætninger, sagde han.
For en ateist som Mikael Rothstein er religion bare menneskers ord og handlinger. Sagen er dog mere kompleks end som så, ifølge Politikens chefredaktør Bo Lidegaard.
– Religion er ikke bare noget, mennesker gør og siger. Det er også noget mennesker tror, pointerede han.
Den afklaring mente han var nødvendig for at forstå, at troen konstituerer mange menneskers eksistentielle grundlag ateistens ikke-tro på den kristne Gud mindsker ikke dennes betydning i kristne mennesker liv. Han forklarede, at man hos Politiken sætter en grænse der, hvor journalister og kommentatorer ikke længere respekterer den personlige tro som menneskers individuelle livsgrundlag. Avisen vil dog i alle sammenhænge bakke op om friheden til at sætte alt til diskussion også de følsomme religiøse emner.
– Der er ikke noget, der er helligt, sagde han.
Mediedirektør i DR, Gitte Rabøl, kom på banen efter en kritik af Erik Bjerager, som mente, at DRs public service-forpligtelser må tilgodese den kristne kulturarv i højere grad. Konkret kritiserede han bl.a. fjernelsen af morgenandagten fra P2 FM-radio.
Gitte Rabøl kvitterede med at henvise til andet trosindhold på fjernsynsfladen i stil med Clement Kjærsgaards populære program Tal Med Gud fra 2004. Hun var ikke enig i, at DR ikke møder efterspørgslen på trosstof.
– Det er et fantastisk spændende stofområde. Vi er en mangfoldig tv-station og vi skal have noget til alle licensbetalere, sagde hun.
Debatten blev dog hurtigt drejet tilbage på sagligheden i danske mediers diskussion af religiøse emner. Mikael Rothstein mente, der var for mange teologer og præster og for få religionshistorikere i bl.a. tv. Han forklarede synspunktet ved hjælp af et billede: Hvis man vil vide noget om biologiens verden, ville man ikke henvende sig til en frø for at få en klar analyse. Det samme gælder religionsforståelsen. Det er ikke nok at spørge mennesker, som aktivt praktiserer et trosliv, hvis man vil opnå en gyldig analyse af, hvad kristendom er. Der skal suppleres med en udenforstående faglighed i form af fx en ikke-troende religionsforsker.
Fra Erik Bjeragers synspunkt var det dog ikke en brugbar metafor.
– Det er noget vrøvl, at man ikke kan være både troende og faglig, sagde han.
Bo Lidegaard uddybede synspunktet og pegede på vigtigheden af kristendommen som kulturarv i forhold til danskernes selvforståelse.
– Det religiøse rummer mere end kulturtraditioner. Man kommer ikke uden om det. Det er indlejret i vores sprog og vores måde at forstå os selv på. Derfor er det ikke så let som at affærdige en frø, fastslog Bo Lidegaard.
Debatten var en del af programmet for Golden Days Festival, som i perioden den 9.-18. september afholdt debatarrangementer, koncerter, udstillinger og meget andet under overskriften TRO.
