Kirken – det er os

Vi taler ofte om, at kirken skal op og markere sig. Træde i karrakter. I sidste nummer sagde Clement Kjersgaard det fx i et interview i Udfordringen.
I den forløbne uge sagde jeg også selv noget lignende i et interview i Kristeligt Dagblad om Udfordringens 25 års jubilæum som ugeavis i år. Her har journalisten i hvert fald citeret mig for at sige følgende kirkekritiske ord:
”Danskerne ved efterhånden ikke, hvad moral er, fordi folkekirken ikke siger en kæft om det.”
”Kirken har i den grad svigtet ved bare at prædike lala. Tandløs forkyndelse om Guds kærlighed, der er blevet til navlebeskuelse og psykologisering af kristendommen.”
Og lidt senere siger jeg:
”Den ateistiske intolerance er på fremmarch, religion er blevet noget, man ikke tæller med. Noget, der skal være privat. Vi (Udfordringen) kæmper for, at man også må være speciel, være katolik, ortodoks, frikirkelig. Vi er nu nødt til at kæmpe for religionsfrihed, også herhjemme. ”

Ofte taler vi (og jeg selv her) om ”kirken”, der skal tage sig sammen. Men sagen er, at kirken, det er dig og mig.
Erfaringen viser, at vi ikke kan regne med ret meget lederskab fra biskopperne – og i en aktuel sag leder de endda i en forkert (ikke-bibelsk) retning, fordi de tror, de skal være ”folkets kirke” ved at lade flertallet udstikke kirkens grundlag og forkyndelse. Det er ikke ledelse.
Men ifølge Ny Testamentes kristendom, så er kirken slet ikke bygningen eller den politiske kirke-ordning, men menigheden. Det er de troende, der udgør kirken. Det er dem, der følger Jesus Kristus og hans forkyndelse, der er Guds kirke på jorden.
Vi kan gøre noget som avis, og det vil vi bestemt gøre. Men en forandring i samfundet får vi først, når de troende kristne begynder at spørge Gud: Hvad kan jeg gøre?
I Guds plan er der noget, vi hver for sig kan gøre, dér hvor vi er. Men for at vide det, og kunne gøre det rigtigt, er det helt nødvendigt, at vi er fyldt af Helligånden. Sådan at Gud kan lede os og give os den nødvendige kraft og frimodighed.
Så begynd i dag. Spørg din far i himlen: ”Hvad kan jeg gøre? Og tak fordi du giver mig anledningen og muligheden og kraften.”

Af redaktør Henri Nissen