Vil “den arabiske vår” få Nobel-fredsprisen 2011?

Modtageren af Nobel-fredsprisen vil blive afsløret i Oslo den 7. oktober, og der er iår ikke mindre end 241 kandidater, af hvilke 53 er organisationer.Spekulationerne går højt om, hvem vinderen af denne udmærkelse vil blive for året 2011 og den medfølgende sum af 1.5 millioner dollars.

Den “arabiske vår” står højt på listen, med en afghansk menneskerettigheds-aktivist og EU som outsiders.

Den norske Nobel-komite afslører intet – men at dømme efter omfanget og de foreløbige resultater af den arabiske opstandsbølge i Nordafrika og Mellemøsten,vil denne være en topkandidat.

– Nobel-fredsprisen til “våren” vil være i overensstammelse med at fokusere på en sådan gennembruds-udvikling, siger Bates Gill, direktør for Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut. Udfordringen ville være at identificere en person eller gruppe, der giver konkret udtryk for revolutionens ikke-voldelige ånd

Direktøren for Fredsforskningsinstitutet i Oslo, Kristian Berg Harpviken, siger. at det er særlig svært inden for konteksten af disse protester, hvor der ofte ikke har været en ledelse, der kunne identificeres.

Hans topvalg er de egyptiske aktivister, Isra’a Abdel Fattah, Ahmed Maher og “Ungdomsbevægelsen af den 6. april” – en pro-demokratisk “Facebook”-gruppe oprettet i 2008.

– Denne gruppe spillede en vigtig rolle i mobiliseringen af protester både på Internettet og paa gaden, siger han.

Hans andet valg er Wael Ghonim, markedsføringsleder for Google, for tilførsel af energi til Tahrir-pladsen i Cairo efter afsættelsen af præsident Hosni Mubarak.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Harpvikens tredjevalg er den tunesiske blogger Lina Ben Mhenni, der begyndte med at kritisere det tunesiske styre, før opstanden begyndte i december. Hun fik et navn på “Facebook” som “den tunesiske pige” og blev medie-darling i takt med, at Tunis’ “arabiske vår” blev en fuldstændig opstand.

Den tunesiske mand, hvis selvbrænding indledte protesterne, er ikke kandidat, fordi Nobel-priser ikke tildeles posthumt.