Stor julemusical i Sommersted
Både Sommersted Efterskole og lokale kor er gået sammen om at lave en stor musical.Skanderup kirke forventes at være fyldt til bristepunktet, når Sommersted Efterskole torsdag aften har premiere på julemusicalen Et barn er født.
Musicalen er et samarbejde mellem Skanderup Kirkes kor, Skanderup og Haderslev Gospelkids og Sommersted Efterskole.
Musicalen er bygget op omkring Torben Callesens jule-cd af samme navn, som er opført af GospelRoots, og Sommersted Efterskoles dramalærere har så skrevet et manuskript til musicalen på baggrund af de bibelske juleberetninger.
Det giver tilsammen en fantastisk palet af musik, korsang og budskabet om Gud, der kom til jorden for at bringe fred til alle mennesker.
Fredag den 16. december er den sidste opførelse af musicalen. Denne gang på Sommersted Efterskole, og her skulle der være plads til alle interesserede.
– Tankerne til julemusicalen er opstået på baggrund af en påskepassion, der blev skrevet og opført på Sommersted Efterskole i 2010, forklarer Tonny Dall Sørensen, som er udviklingschef på Sommersted Efterskole.
Ud over de forskellige involverede kor har det også være muligt for interesserede at tilmelde sig et særligt stor-kor.