Billetten er gratis
Af John Ørum Jørgensen. Pensioneret sognepræst og tidl. formand for Indre Mission.
Bor i Hammerum ved Herning.For nogle år siden besøgte verdens største passagerskib, S.S. Norway, Oslo. Det lagde til ved den største kaj i havnen, der næsten var for lille til det 315 meter lange og 69.000 tons tunge skib.
Mod en dyr entre kunne man besøge skibet. Nogle kunne også mod en mange gange dyrere betaling sejle med. Hele 10 dæk stod til gæsternes rådighed, og man kunne opleve mange ting. Det var de mange muligheders skib, men man skulle selv betale.
I søndagens prædiketekst siger Jesus: Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. For mange af os var de ord det første evangelium, vi hørte med personlig adresse, da vi som ganske små blev båret til døbefonten. Det skete i den del af kirkebygningen, som kaldes skibet. Her skulle der ikke betales entre ved indgangen. Ingen undersøgte, om vi nu var gode eller fine nok til at komme om bord. Vi havde fri adgang, for alt det, vi kunne få, var betalt. Det lød til os: Lad dem komme, dem må I ikke hindre!
Kirkeskibets reder, altså ham, der ejer skibet, er med om bord. Han er skibets kaptajn. Med dagens tekst byder han os velkommen. Han lover ikke et afslappet krydstogt. Tværtimod. Han fortæller, at overfarten over livets hav kan blive hård og anstrengende. Den går både i smult farvand og over strækninger, hvor bølgerne kan blive truende og voldsomme.
Når det stormer allerværst, modtager alle om bord melding om, at rederen fører skibet trygt gennem uvejret. Han står selv ved roret og sørger for, at skuden ikke kommer ud af kurs. I stedet for at isolere sig i sin kahyt tager han sig af den enkelte passager.
Han taler med alle og glæder sig med de glade og sørger med de sørgende. Han stiller sig imellem, hvis der skulle være nogle, der vil søge at hindre nogen i at møde ham. Ordet reder har her en klanglig dobbeltbetydning, for rederen er også vores redder, vores frelser!
Markusevangeliet 10,14.
Rederens bomærke er to planker, der danner et kors. Alle passagererne er mærkede for deres ansigt og deres bryst med rederens korsmærke. Korset er adgangstegnet. Korset fortæller, at der er betalt for vores livsrejse. Rederens navn er Jesus Kristus. På din dåbsdag satte Jesus dig om bord på kirkeskibet.
Nogle gange oplever vi, at der er tåget om vores kirkeskib, og vi spørger os selv, om det kan holde i de voldsomme storme, der slår ind over os. Vi synes, at vi bliver kastet hid og did af nogle frygtelige bølger. Hvad skal det ende med også i dette kirkeår? Vi véd det ikke, men vi må have fuld tillid til ham, der står ved roret og tog os om bord i sit skib. Vi må sætte alt vor lid til ham.
Vi må tro på, at han selv kan føre os ind i smult vand, for han har lovet at ville være med os alle dage indtil verdens ende. Det er altså også i vore dage! Det må give os frimodighed midt i de storme af hvad art, de end er, der vil møde os også i 2012!
At være en kristen på rejse gennem livet er at vide, at man altid er på vej mod et mål, – at der altid er en mening med mit liv, og at der altid er én, i hvis hånd jeg må betro mig selv og mine kære.
