Frivilligt arbejde 100 mia. værd
Mange organisationer i Norge ville ikke kunne overleve uden frivilligt arbejde, fx på de kristne sommerstævner.
Halvdelen af alle nordmænd arbejder frivilligt i Norge. Statistisk Centralbyråd (SCB) viser, at idébaserede og frivillige organisationer i 2009 havde en værdi på næsten 100 mia. norske kroner, og at ulønnet arbejde havde en værdi af 57 mia. norske kroner. I forhold til året før er der sket en værdistigning på 4,6 mia. norske kroner.
– Norge er verdensmester i frivilligt arbejde, og vores samfund bliver fattigt uden, siger generalsekretær Birgitte Brekke i Frivillighed Norge til den norske avis Dagen.
Frivillighed Norge består af mere end 280 medlemsorganisationer. De repræsenterer flere millioner mennesker og 50.000 organisationer og foreninger over hele landet.