Israel hilser Norges undskyldning for adfærd overfor jøder velkommen

70 år efter at norsk politi medvirkede til, at over 700 norske jøder blev deporteret til Tyskland under krigen har statsminister Jens Stoltenberg på Holocaust-dag fremsat en officiel undskyldning for dette over for Norges jøder – og det er selvfølgelig blev hilst velkommen i Israel.Dette siger en israelsk talsmand, som imidlertid tillføjer:

– Men vi beklager, at det skulle tage 70 lange år at gøre det.

Det der skete ved deporteringen fra Oslo af norske jøder den 26. november 1942 var ikke blot et mørkt kapitel i Tysklands historie, men til en vis grad også i Norges. Det ordinære norske politi medvirkede til, at jøder blev bragt til kajen, hvorfra de blev fragtet med skibet “Donau” til Tyskland og videre til døden i Auschwitz koncentrationslejrens gaskamre.

Blot otte norske jøder overlevede krigen og kunne vende tilbage til Norge.

I begyndelsen af denne måned afkrævede den parlamentariske leder i KrF, Hans Olav Syversen, at den norske statsminister skulle bede det norsk-jødiske samfund om undskyldning for dette – og det er nu sket.

Sandheden om, hvad der skete den mørke novemderdag for 70 år siden begyndte at komme ud kort efter krigen, men først da dokumentationen forelå, blev der tale om en formel undskyldning til det jødiske samfund i Norge.

– Det er den eneste gang, norsk politi har arresteret børn, skrev Syversen. Det norske statsapparat blev involveret i Holocaust.

Hvor beklagelig dette end er, er det en lettelse at sandheden nu endelig foreligger. Det gør ondt, men fortielse er værre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Idag er det passende at give udtryk for vores dybeste undskyldning, og at dette kunne ske på norsk jord, sagde Stoltenberg i sin udtalelse.

Hans undskyldning er fremsat nogle år efter et andet mørkt kapitel i Norden, da Danmarks tidl. statsminister, Anders Fogh Rasmussen (nu NATO-generalsekretær), fremsatte en undskyldning for, at danske myndigheder i krigens begyndelse havde afvist tyske flygtninge ved grænsen og sendt dem tilbage til Tyskland – med alt hvad dette indebar.

Også danskerne måtte se i øjnene, at de havde svigtet medmennesker.


Artiklen fortsætter efter annoncen: